Afvisning af indbrudserstatning grundet manglende sandsynliggørelse og uoverensstemmelser

Sagen drejer sig om en forsikringstagers klage over, at If Skadeforsikring har afvist at udbetale erstatning i forbindelse med et anmeldt indbrudstyveri.

Sagens omstændigheder

• Klageren har en familieforsikring hos If Skadeforsikring.
• Den 6. oktober 2014 anmeldte klageren et indbrudstyveri, hvor han oplyste, at et vindue var brudt op, og at der var stjålet for omkring 200.000 kr.
• Politiet foretog en gerningsstedsundersøgelse og bemærkede visse uregelmæssigheder.
• Selskabet afviste at yde dækning, da de mente, at klageren ikke havde bevist eller sandsynliggjort, at der var sket en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed.
• Selskabet politianmeldte klageren for forsikringsbedrageri, men politiet henlagde sagen.

Parternes argumenter

• Klageren: Hævder at have haft indbrud og kræver erstatning for de stjålne effekter. Han mener, at politiets henlæggelse af sagen indikerer, at der ikke er noget at komme efter.
• If Skadeforsikring: Afviser at udbetale erstatning, da de mener, at klageren ikke har bevist eller sandsynliggjort, at der er sket et tyveri. Selskabet henviser til uoverensstemmelser i klagerens forklaringer, politiets bemærkninger om uregelmæssigheder på gerningsstedet og teleoplysninger, der modsiger klagerens forklaring om, hvor han befandt sig på tidspunktet for indbruddet. Selskabet henviser til forsikringsbetingelsernes punkt 1.7.4 om sandsynliggørelse af tyveri.

Afgørelse

Ankenævnet for Forsikring giver ikke klageren medhold. Nævnet finder, at klagerens forklaring på flere punkter ikke er troværdig, og efter en samlet vurdering kan nævnet ikke kritisere, at selskabet har afvist at udbetale erstatning for det anmeldte indbrud. Nævnet bemærker, at de utroværdige omstændigheder bevirker en betydelig skærpelse af klagerens bevisbyrde for, at der er indtruffet en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed. Klageren har derfor ikke godtgjort, at han har et forsikringsdækket krav.

At politiet har opgivet sigtelsen mod klageren kan ikke føre til et andet resultat, da bevisvurderingen i en straffesag er strengere end den civilretlige bevisvurdering, som nævnet har foretaget.