Afslag på tilbagebetaling af præmie for lønsikringsgodtgørelse grundet påstået mangelfuld rådgivning
Dato
6. juli 2016
Principiel sag
Nej
Forsikringstype
Arbejdsløshedsf
Afgørelse
Selskab medhold
Firma navn
Krifa Forsikring
Dokument
Klageren havde en Extra Sikring i Krifa Forsikring A/S med dækning ved ufrivillig arbejdsløshed. Klageren klagede over, at selskabet afslog at tilbagebetale præmie fra 2011, hvor forsikringen blev tegnet.
Klagerens påstand
Klageren anførte, at han var blevet dårligt og forkert rådgivet af Krifa i forbindelse med salget af lønsikringsproduktet. Han mente, at Krifa burde have konstateret, at han var ansat på tidsbegrænsede kontrakter, da han havde været kunde hos Krifas A-kasse i mange år. Klageren mente, at Krifa havde pådraget sig et erstatningsansvar ved at sælge ham et produkt, han ikke kunne få glæde af.
Selskabets påstand
Selskabet afviste at tilbagebetale præmie og fastholdt, at opkrævningerne var sket i overensstemmelse med aftalen. Selskabet anførte, at de ved salget spurgte klageren, om han var tidsbegrænset ansat, hvilket han benægtede. Selskabet henviste til, at klageren selv havde kontaktet selskabet i første omgang, og at han havde haft tid til at overveje købet. Selskabet afviste at have givet klageren dårlig vejledning.
Sagens omstændigheder
- Klageren var ansat i en tidsbegrænset stilling.
- Selskabet havde fremlagt udskrift fra deres it-system, hvoraf det fremgik, at klageren var blevet spurgt, om han var i en tidsbegrænset stilling, hvilket han havde svaret nej til.
- Forsikringsbetingelserne indeholdt en dækningsundtagelse for tidsbegrænsede stillinger.
- Klageren havde været kunde i Krifas A-kasse i flere år.
Ankenævnet for Forsikring afviste klagerens krav om tilbagebetaling af præmie. Nævnet fandt, at klageren ikke havde bevist, at selskabets rådgivning var mangelfuld eller fejlagtig, og at det derfor ikke var grundlag for at pålægge selskabet et erstatningsansvar eller give klageren ret til at hæve aftalen med tilbagevirkende kraft. Nævnet lagde vægt på, at der var tale om telefonisk rådgivning, og at klageren ikke havde fremlagt beviser, der understøttede hans forklaring om hændelsesforløbet. Nævnet bemærkede desuden, at det er forventeligt, at der ikke er samme dækningsmulighed ved midlertidig ansættelse som ved fastansættelse, og at dækningsundtagelsen for tidsbegrænsede stillinger fremgik af forsikringsbetingelserne. Endelig lagde nævnet vægt på, at selskabet havde været i risiko siden forsikringens start, da dækningsundtagelsen for tidsbegrænsede stillinger ikke altid udelukker dækning.
Som følge heraf bestemmes:
Klageren får ikke medhold.
Lignende afgørelser