Sag om ménerstatning efter faldulykke: Tvist om méngradens størrelse

Klageren havde en ulykkesforsikring i Sønderjysk Forsikring G/S og klagede over størrelsen af den udbetalte ménerstatning efter et fald på en trappe den 4. maj 2013. Selskabet havde udbetalt en ménerstatning svarende til en méngrad på 5 %, hvilket var i overensstemmelse med Arbejdsskadestyrelsens vurdering.

Klagerens påstande

• Klageren anførte, at hendes skade var blevet forværret, og at hun derfor var berettiget til en højere erstatning for både sin højre fod og knæskade/lårbensmerter.
• Hun beskrev en række gener, herunder stærk kronisk hovedpine/migræne, koncentrationsbesvær, søvnløshed, balanceproblemer og mavekramper.

Selskabets argumenter

• Selskabet anerkendte, at ulykken var omfattet af forsikringens dækning.
• Selskabet henviste til forsikringsbetingelserne, hvoraf det fremgår, at der ikke udbetales invaliditetserstatning for invaliditet, der skyldes sygdom, udløsning af latente sygdomsanlæg eller invaliditet, der bestod før ulykkestilfældet.
• Selskabet henviste til Arbejdsskadestyrelsens vejledende udtalelse, der fastsatte méngraden til 5 %.
• Selskabet anførte, at klageren havde flere konkurrerende lidelser, herunder slidgigt og knæproblemer, og at der ikke var dokumenteret en forværring/årsagssammenhæng, der berettigede en genoptagelse af sagen.

Fremlagt dokumentation

• Oplysningsskema til Arbejdsskadestyrelsen af 12/10 2014, hvor klageren beskrev sine gener.
• Brev af 10/1 2016 fra klageren til selskabet, hvor hun beskrev sine tiltagende gener.
• Skadeanmeldelse modtaget den 8. maj 2013, hvor klageren beskrev ulykken.
• Lægejournaler vedrørende behandlingen af klageren efter ulykken.
• Speciallægeerklæring af 25/8 2014, hvor en ortopædkirurg beskrev klagerens tilstand.
• Arbejdsskadestyrelsens vurdering af méngraden af 23/11 2015.
• Patientjournaler fra 22/10 2014, 22/5 2015 og 9/11 2015.

Ankenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Sønderjysk Forsikring G/S's fastsættelse af méngraden til 5 % i forbindelse med klagerens ulykkestilfælde den 4. maj 2013. Nævnet bemærkede, at der ikke var grundlag for at antage, at Arbejdsskadestyrelsens udtalelse om méngradens størrelse var forkert, og at klageren ikke havde godtgjort en forværring af ulykkestilfældets følger, der kunne begrunde en forhøjelse af méngraden. Derfor var der ikke grundlag for en fornyet forelæggelse af spørgsmålet om méngradens størrelse for Arbejdsskadestyrelsen.

Som følge heraf blev det bestemt, at klageren ikke fik medhold.