Erstatningssag om forhøjelse af erstatning for uberettiget varetægtsfængsling i drabssag

Sagen omhandler et krav om yderligere erstatning for uberettiget varetægtsfængsling, hvor spørgsmålet er, om der er grundlag for en forhøjelse af den almindelige takst med 100% i henhold til Rigsadvokatens Meddelelse nr. 1/2015 og 1/2016, pkt. 1, litra f. Sagen blev indbragt for retten af Statsadvokaten i Viborg i medfør af Retsplejeloven § 1018 f.

Sagens Forløb

• Den 27. maj 2015 blev den erstatningssøgende anholdt og varetægtsfængslet, sigtet for overtrædelse af Straffeloven § 237 (drab).
• Ved dom af 24. juni 2016 blev han frifundet for drab, men dømt for overtrædelse af Straffeloven § 245, jf. til dels Straffeloven § 246.
• Dommen blev anket til Vestre Landsret.
• Den 20. december 2016 blev den erstatningssøgende løsladt af Vestre Landsret.
• Den 21. december 2016 afsagde Vestre Landsret dom, hvor han blev frifundet for drab, men dømt for overtrædelse af Straffeloven § 245, stk. 1, jf. Straffeloven § 247, stk. 1, og idømt fængsel i 1 år.

Erstatningskravets Behandling

• Den 12. januar 2017 fremsatte advokat Rasmus Amandusson krav om erstatning i henhold til Retsplejeloven § 1018 a, stk. 1.
• Den 6. marts 2017 imødekom Statsadvokaten delvist kravet og tilkendte den erstatningssøgende 143.200 kr. Dette beløb svarer til 179 dages uberettiget varetægtsfængsling ganget med en takst på 800 kr. pr. dag.
• Den 15. marts 2017 påklagede advokaten Statsadvokatens afgørelse.
• Den 5. maj 2017 traf Rigsadvokaten afgørelse om ikke at ændre Statsadvokatens afgørelse og afviste dermed yderligere erstatning.
• Den 11. maj 2017 begærede advokaten kravet indbragt for retten.

Parternes Påstande og Synspunkter

• Erstatningssøgendes påstand: Krav om yderligere erstatning på 143.200 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra kravets fremsættelse.
• Anklagemyndighedens påstand: Frifindelse.

Parternes Argumentation

• Anklagemyndigheden anførte, at sigtelsen for Straffeloven § 237 ikke var en del af fængslingsgrundlaget, og der var derfor ikke grundlag for en forhøjelse af erstatningen med 100%.
• Den erstatningssøgende anførte, at erstatning ydes med udgangspunkt i den belastning, en strafferetlig forfølgning medfører, herunder det psykologiske pres og afsavn ved varetægtsfængsling. Han fremhævede, at sagen hele vejen igennem systemet drejede sig om drab, og at tiltalen for drab blev opretholdt i både byret og landsret, hvilket medførte en markant og udtalt psykologisk belastning, der berettiger en forhøjelse af taksten.

Rettens Begrundelse og Afgørelse

Retten bemærkede, at den erstatningssøgende blev anholdt og sigtet for overtrædelse af Straffeloven § 237 den 27. maj 2015. Varetægtsfængslingen skete dog på baggrund af begrundet mistanke om overtrædelse af Straffeloven § 246, jf. Straffeloven § 245, stk. 1. De efterfølgende forlængelser af varetægtsfængslingen skete på samme grundlag.

Ved nævningesagen i juni 2016 blev den erstatningssøgende tiltalt for manddrab efter Straffeloven § 237. Byretten frifandt ham for manddrab, men fandt ham skyldig i overtrædelse af Straffeloven § 245, jf. til dels Straffeloven § 246. Vestre Landsret henførte volden alene under Straffeloven § 245, stk. 1, jf. Straffeloven § 247.

Retten fastslog, at den oprindelige sigtelse for Straffeloven § 237 ikke var en del af fængslingsgrundlaget, og derfor kunne den alene ikke føre til en forhøjelse af taksten for frihedsberøvelsen. Dog var den erstatningssøgende, siden anklageskriftet blev indleveret til byretten den 16. december 2015, ikke blot sigtet, men også tiltalt for overtrædelse af Straffeloven § 237.

Retten fandt, at den erstatningssøgende i perioden fra den 16. december 2015 og frem til sin løsladelse den 20. december 2016 var under en særlig belastende tiltale. Dette berettiger ham, i overensstemmelse med Rigsadvokatens meddelelse vedrørende erstatning i henhold til Retsplejeloven kapitel 93 a, punkt 1, litra f, til en forhøjelse af taksten med 100% i denne periode. For perioden fra den 27. maj 2015 til og med den 15. december 2015 er han berettiget til almindelig takst.

Efter en forholdsmæssig fordeling fandt retten, at den erstatningssøgende er berettiget til en forhøjelse af erstatningen på 90.000 kr.

Dommens Afgørelse

• Anklagemyndigheden skal inden 14 dage betale den erstatningssøgende 90.000 kr. med sædvanlig procesrente fra den 12. januar 2017.
• Statskassen skal betale sagens omkostninger.