Klage over ændring af pensionsberegning og regulering hos PBU Pædagogernes Pensionskasse

Sagen drejer sig om en forsikringstagers klage over, at PBU Pædagogernes Pensionskasse har ændret principperne for beregning og regulering af hendes pensionsudbetalinger. Klageren, født i 1948, påbegyndte udbetaling af alderspension i 2008.

Sagens omstændigheder

• PBU ændrede i 2015 beregningsmetoden for klagerens pension fra en fast årlig forrentning til en årlig regulering baseret på det direkte afkast af investeringerne. Samtidig foretog selskabet en udlodning af pensionskassens egenkapital til klagerens depot.
• Selskabet henviste til Regulativ 2 § 20, der giver bestyrelsen hjemmel til at ændre i regulativet med godkendelse fra overenskomstparterne.
• Klageren anførte, at hendes pensionsordning var omfattet af en garanti, og at PBU ikke var berettiget til at ændre den til direkte afkast.
• Klageren fremhævede, at hun i 1995 valgte en ordning, hvor opsparingen pr. 31. december 1995 var garanteret en minimumsforrentning på 4,25 procent, og bidrag fra 1. januar 1996 var garanteret 2,6 procent plus bonus. Hun fastholdt denne ordning ved et omvalg i 2004.

Parternes argumenter

• Klagerens påstand: Klageren ønskede at fastholde de gamle vilkår for sin pensionsudbetaling og anførte, at PBU's fokus på stigende levealder var overdrevet. Hun mente, at ændringen var diskriminerende, da den primært påvirkede løbende pensioner. Hun anførte desuden, at forbrugerombudsmanden havde udtalt, at pensionskasser ikke kan ændre en pension til direkte afkast uden samtykke fra det enkelte medlem.
• Selskabets argumentation: PBU anførte, at ændringen var nødvendig på grund af stigende levealder, hvilket krævede en tilpasning af pensionsopsparingen. Selskabet henviste til, at Regulativ 2 § 20 gav dem ret til at ændre pensionsregulativet med godkendelse fra overenskomstparterne, hvilket var opnået. PBU afviste, at klagerens ordning indeholdt en garanti mod ændringer på baggrund af højere levealder. Selskabet fremhævede, at alle ikke-pensionerede medlemmer også havde oplevet ændringer i deres pensionsordninger.

Nævnet kan ikke afgøre sagen, da den rejser en principiel problemstilling om grænserne for en pensionskasses mulighed for at vedtage ændringer af bestående rettigheder, herunder ændringer vedrørende allerede aktualiserede pensionsudbetalinger. Med henvisning til problemstillingens komplicerede juridiske karakter finder nævnet, at sagen bør afgøres ved domstolene. Nævnet afstår derfor i medfør af vedtægternes Vedtægternes § 4 fra at behandle sagen.