Afslag på præmiefritagelse for livsforsikring grundet manglende dokumentation for erhvervsevnetab

Sagen drejer sig om en forsikringstager, der har en livsforsikring i SEB Pension, og som klager over, at selskabet har afvist at yde præmiefritagelse ved tab af erhvervsevne efter den 1/6 2012. Selskabet begrunder afslaget med, at klageren ikke har godtgjort, at hendes erhvervsevne fortsat er nedsat i dækningsberettigende grad.

Sagens omstændigheder

Klageren, født i 1958, har arbejdet som frisør og senere som serviceassistent. Hun blev sygemeldt den 20/12 2010 efter at have oplevet balancevanskeligheder og følelsesforstyrrelser. Hun anmeldte tab af erhvervsevne den 10/10 2011, hvor hun anførte følger efter en blodprop i hjernen, herunder koncentrationsbesvær, hukommelsessvigt, træthed og gangbesvær. SEB Pension ydede midlertidig præmiefritagelse fra den 20/3 2012 til den 1/6 2012.

Klagerens påstande og argumenter

Klagerens advokat argumenterer for, at klagerens erhvervsevne pr. 18. juli 2012 var og fortsat er nedsat med mindst 2/3 i ethvert erhverv, hvilket dokumenteres af speciallægeerklæringer og psykologerklæringer. Advokaten fremhæver, at klageren lider af hurtig udtrætning, koncentrationsbesvær, nedsat funktionsniveau og talebesvær. Det anføres, at klagerens tilstand har været uændret i flere år, og at yderligere behandlingsmuligheder er udtømte. Advokaten mener, at det er dokumenteret, at klagerens generelle erhvervsevne er nedsat med mindst 2/3, og at hun derfor har krav på præmiefritagelse med tilbagevirkende kraft. Advokaten mener endvidere, at den omstændighed, at klageren har modtaget sygeløn fra sin ægtefælles virksomhed, ikke bør afskære hende fra præmiefritagelse.

Selskabets påstande og argumenter

SEB Pension anfører, at vurderingen af erhvervsevnetabet er toleddet: For det første skal mulighederne for at tjene penge ved arbejde af helbredsmæssige årsager være nedsat med mindst to tredjedele, og for det andet skal den faktiske indtjening ved arbejde udgøre mindre end en tredjedel af, hvad der er normalt at tjene for andre fuldt erhvervsdygtige personer med lignende uddannelse, alder og køn. Selskabet henviser til en neuropsykologisk undersøgelse fra januar 2012, der fandt upåfaldende funktion bortset fra hurtig udtrætning. Selskabet mener, at klageren burde kunne bestride et erhverv på mere end en tredjedel tid med de rette skånehensyn. Selskabet fastholder, at klagerens generelle erhvervsevne ikke er nedsat med mindst to tredjedele, og at klageren under hele sygeforløbet har modtaget løn fra sin arbejdsgiver, hvilket indikerer, at hun ikke har mistet indtægt som følge af sygdommen.

Nævnet fandt, at klageren ikke havde lidt et erhvervsevnetab, så længe hendes indtjeningsevne var intakt. Da klageren fortsat oppebar en bruttoløn på ca. 20.000 kr. pr. måned, fandt nævnet ikke grundlag for at kritisere selskabets afslag på præmiefritagelse efter den 1/6 2012. Klageren fik derfor ikke medhold.