Afslag på erstatning for brandskade og tabt lejeindtægt grundet manglende dokumentation og tinglyste rettigheder

Klageren havde tegnet en brandforsikring hos ETU Forsikring A/S for sin ejendom. Der opstod en brandskade på ejendommen, og klageren klagede over, at han ikke havde fået udbetalt erstatning for skaden samt for tabte lejeindtægter. Han krævede desuden en ny taksator.

Selskabet anerkendte brandskaden og takserede den til 242.500 kr. inkl. moms, hvoraf 93.750 kr. var udbetalt til klageren for udført arbejde på taget. Selskabet afviste at udbetale yderligere erstatning, før udbedringen var foretaget, og afviste at dække tabte lejeindtægter, da klageren ikke havde dokumenteret sit krav.

Klagerens påstande

Klageren ønskede:

• En ny uafhængig taksator.
• Erstatning for forværring af skaden, herunder skimmelsvamp.
• Erstatning for tabt huslejeindtægt på 5.000 kr. pr. måned samt renter.
• Yderligere erstatning svarende til ca. 50 % af den oprindelige taksering.

Selskabets påstande

Selskabet anførte, at det ville udbetale erstatning, når udbedringen var foretaget, og når der forelå dokumentation for huslejetabet. Selskabet henviste til, at klageren selv havde foranlediget genopbygningen, og at selskabet ikke havde indflydelse på processens hastighed. Selskabet anførte desuden, at klageren ikke havde fremsendt den nødvendige dokumentation for huslejetabet, herunder lejekontrakt og kontaktoplysninger på lejeren.

Klageren får ikke medhold.

Ankenævnet fandt, at selskabet i henhold til Forsikringsaftaleloven §§ 57 og 58 og forsikringsbetingelsernes punkt 21.60 var berettiget til ikke at udbetale erstatning, før udbedring var foretaget, da der var tinglyst pante- og udlægsrettigheder i ejendommen. Nævnet kunne derfor ikke pålægge selskabet at udbetale acontobeløb.

Ankenævnet fandt, at klageren ikke havde godtgjort et tab af lejeindtægter, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 40.11, og der var derfor ikke grundlag for at pålægge selskabet at yde erstatning herfor.

Ankenævnet fandt det ikke bevist, at den langsommelige udbedring af skaden skyldtes selskabets forhold, og der var derfor ikke grundlag for at pålægge selskabet at yde mererstatning. Nævnet henviste til, at det i medfør af Forsikringsaftaleloven § 52 og forsikringsbetingelsernes punkt 70.10 påhvilede klageren at afværge og begrænse skaden.

Endelig bemærkede nævnet, at det ikke havde kompetence til at pålægge selskabet at skifte taksator eller skadebehandler.