Afvisning af ulykkesforsikringskrav på grund af forældelse - manglende kendskab til forsikringens eksistens

Sagen drejer sig om en klage fra en forsikringstager mod Forsikrings-Aktieselskabet Alka. Klageren anmeldte i oktober 2014 en ulykke, der var sket i april 2008, hvor hun mistede en del af sin lillefinger. Hun søgte invaliditetsdækning svarende til 5 % méngrad. Selskabet afviste kravet som forældet.

Klagerens påstande

• Klageren anfører, at hun først i oktober 2014 blev opmærksom på, at hun havde en ulykkesforsikring i Alka gennem sin fagforening.
• Hun mener, at selskabet og Serviceforbundet har været dårlige til at informere om forsikringens eksistens, hvilket bør medføre udskydelse af forældelsesfristen.
• Hun fremhæver, at ingen af hendes kolleger kendte til forsikringen, og at hendes arbejdsgiver heller ikke informerede hende om den efter ulykken.

Selskabets argumenter

• Selskabet henviser til Forsikringsaftaleloven § 29 og Forældelsesloven § 3, der fastsætter en forældelsesfrist på 3 år.
• Selskabet anfører, at klageren senest i oktober/november 2009 var klar over, at hun havde pådraget sig en skade med varige følger, da hun modtog erstatning fra andre forsikringer.
• Selskabet fremhæver, at ukendskab til forsikringens eksistens ikke suspenderer forældelsen.
• Selskabet oplyser, at klageren har været omfattet af den kollektive ulykkesforsikring siden 1993 og modtog et forsikringsbevis.

Nævnets grundlag

• Nævnet lægger til grund, at klageren har modtaget et forsikringsbevis i 1993.
• Nævnet vurderer, om der er grundlag for at suspendere forældelsen i henhold til Forældelsesloven § 3, stk. 2.

Ankenævnet fandt, at klagerens krav var forældet. Nævnet lagde vægt på, at klageren havde modtaget et forsikringsbevis i 1993, og at hun ikke havde været i en sådan utilregnelig uvidenhed om forsikringens eksistens, at det kunne begrunde en suspension af forældelsen. Nævnet bemærkede, at klageren senest i 2009, da hun modtog erstatning fra andre selskaber, var bekendt med, at ulykken kunne berettige til udbetaling fra en ulykkesforsikring. Derfor kunne nævnet ikke kritisere, at selskabet anså kravet for forældet i oktober 2014, jf. Forældelsesloven § 3, stk. 1.