Danica Pension: Klage over nedsat rente ved udskydelse af kapitalpension

Sagen drejer sig om en forsikringstagers klage over, at Danica Pension i forbindelse med udskydelse af udbetalingen af en kapitalpension har nedsat renten til mindre end 4,5 %, som klageren mener udgør den garanterede rentesats.

Sagens omstændigheder

Klageren har en livsforsikring i Danica Pension. Pensionsudbetalingerne er siden 2000 blevet udskudt for et år ad gangen indtil 2015, hvor klageren fyldte 75 år. Selskabet henviser til, at klageren skriftligt er meddelt, at udskydelserne siden 2008 er sket på de til enhver tid gældende betingelser for udsættelse med en grundlagsrente på mindre end 4,5 %. Selskabet har anført, at det har afgivet en ydelsesgaranti, og ikke en rentegaranti, frem til det aftalte udbetalingstidspunkt den 1/6 2000.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren anfører, at den garanterede rente var 4,5 %, bekræftet af Danica Pension. Han mener, at der er indført nye regler/nyt beregningsgrundlag for udsættelser, hvorefter renten er nedsat til 1,5 % i 2008 og 0,5 % i 2011 som for 'nytegning'. Klageren er ikke tidligere blevet oplyst om, at konsekvensen af udsættelser er tab af garanti 4,5 %. Han mener, at der mangler en betydelig rentetilskrivning til hans opsparing i forhold til, hvad der var aftalt.

Selskabets påstande og argumenter

Selskabet fastholder, at udskydelsen af udbetalingstidspunktet er sket i henhold til de gældende regler herfor og i overensstemmelse med aftalegrundlaget for klagerens ordning. Danica Pension har været berettiget til at anvende den til enhver tid gældende grundlagsrente ved fastsættelsen af ydelsens størrelse i forbindelse med den årlige udskydelse af kapitalpensionen. Selskabet henviser til, at det efter henstilling fra Finanstilsynet har ændret grundlagsrenten som følge af indførelsen af nye beregningsgrundlag. Ved en udsættelse af udbetalingstidspunktet påtager Danica Pension sig en forpligtelse, som rækker ud over den oprindelige aftale, og enhver aftale om udsættelse er derfor reelt en ny aftale om pension, der medfører en forøgelse af den fremtidige garantiforpligtigelse.

Ankenævnet for Forsikring afviste klagerens krav. Nævnet fandt, at det ikke var bevist, at Danica Pension havde forpligtet sig til at forrente klagerens opsparing efter 2008 med en fast rente på 4,5 %. Selvom selskabets policetillæg var uklare, kunne dette ikke føre til et andet resultat. Nævnet kunne derfor ikke kritisere, at selskabet fra 2008 havde forrentet klagerens pension med den grundlagsrente, der fulgte af det gældende beregningsgrundlag. Nævnet tog ikke stilling til spørgsmålet om ydelsesgaranti versus rentegaranti, da der verserer en sag herom ved Højesteret.