Sag om forældelse af krav efter indbrudstyverier: Forsikrings-Aktieselskabet Alka mod forsikringstager

Sagen drejer sig om en klage fra en forsikringstager over Forsikrings-Aktieselskabet Alkas afvisning af dækning for to indbrudstyverier i henholdsvis april 2010 og april 2011. Klageren havde en indboforsikring hos Alka.

Indbrud i april 2010

• Klageren anmeldte indbruddet den 26. april 2010 og fremsendte en opgørelse over de stjålne genstande, herunder en samling af kostbare ure.
• Alka iværksatte en undersøgelse og fandt uoverensstemmelser i klagerens forklaringer om urene. Det kom frem, at klageren havde forsøgt at sælge nogle af urene kort før anmeldelsen.
• Selskabet anmeldte klageren til politiet for forsøg på bedrageri, og klageren blev efterfølgende dømt herfor.
• Alka udbetalte en kulant erstatning på 40.000 kr., men afviste yderligere krav.
• Klageren bestrider erstatningsopgørelsen og mener, at selskabet burde have udbetalt et højere beløb.

Indbrud i april 2011

• Klageren anmeldte endnu et indbrud den 26. april 2011.
• Alka afviste dækning, da de mente, at forsikringen var ændret til at dække klagerens folkeregisteradresse og ikke adressen, hvor indbruddet fandt sted.
• Klageren bestrider, at dækningsadressen er ændret og mener, at Alka er erstatningspligtig.

Parternes argumenter om forældelse

• Alka afviser begge klager med henvisning til, at klagerens eventuelle krav er forældet ved indgivelsen af klagen til nævnet i januar 2015, jf. Forsikringsaftaleloven § 29 og Forældelsesloven § 3.
• Klageren gør gældende, at korrespondancen med selskabet har suspenderet forældelsesfristen, og at selskabet burde have påberåbt sig forældelse tidligere.

Ankenævnet for Forsikring afviser klagerens krav vedrørende indbruddene i 2010 og 2011, da de vurderer, at kravene er forældede.

2010-indbruddet

• Nævnet fastslår, at forældelsesfristen på 1 år regnes fra selskabets afgørelse den 18. juli 2013, jf. Forsikringsaftaleloven § 29, stk. 5.
• Korrespondancen mellem klageren og selskabet fra marts til juni 2014 udgør ikke forhandlinger, der suspenderer forældelsen, jf. Forældelsesloven § 21, stk. 5.
• Klagerens krav var forældet ved indbringelsen for nævnet i januar 2015, både efter den 3-årige frist i Forsikringsaftaleloven § 29, stk. 1, jf. Forældelsesloven § 3 og Forældelsesloven § 2, stk. 1, og den 1-årige tillægsfrist i Forsikringsaftaleloven § 29, stk. 5.

2011-indbruddet

• Nævnet fastslår, at forældelsesfristen regnes fra den 19. maj 2011, hvor selskabet afviste dækning.
• Klagerens krav var forældet ved indbringelsen for nævnet i januar 2015, både efter den 3-årige frist i Forsikringsaftaleloven § 29, stk. 1, jf. Forældelsesloven § 3 og Forældelsesloven § 2, stk. 1, og den 1-årige tillægsfrist i Forsikringsaftaleloven § 29, stk. 5.