Dom om bedrageri ændret til betinget fængsel med samfundstjeneste

Sagen omhandler to tiltalte, Tiltalte1 og Tiltalte2, der var anklaget for omfattende bedrageri i forbindelse med låneformidling samt et tilfælde af hotelbedrageri.

Anklager og Påstande

Anklagemyndigheden rejste tiltale mod begge for fire forhold af bedrageri af særlig grov beskaffenhed, jf. Straffeloven § 279, jf. Straffeloven § 286, stk. 2. Disse forhold vedrørte svigagtig fremkaldelse af vildfarelse hos fire forurettede (Forurettede1, Forurettede2, Forurettede3, Forurettede4) om, at de mod betaling af låneomkostninger ville modtage store lån. De tiltalte havde dog hverken vilje eller evne til at skaffe lånene, hvilket resulterede i et samlet formuetab på 540.375 kr. for de forurettede.

Derudover var Tiltalte2 tiltalt for bedrageri, jf. Straffeloven § 279, for at have påført et hotel (Forurettede5) et formuetab på 56.268 kr. ved at opholde sig der i 38 dage uden at have til hensigt at betale.

Anklagemyndigheden nedlagde påstand om fængselsstraf for begge tiltalte samt konfiskation af 135.871,23 kr. og 57.125 kr. hos Tiltalte1, jf. Retsplejeloven § 75, stk. 1. De forurettede nedlagde påstand om erstatning for deres tab.

De tiltalte nægtede sig skyldige i bedrageri, men Tiltalte2 erkendte størrelsen af erstatningskravet i forhold 5.

Byrettens Bevisvurdering

Retten i Sønderborg fandt det bevist, at de tiltalte i forening havde begået bedrageri i forhold 1, 2 og 4, da de havde modtaget betydelige beløb under falsk påskud om låneformidling. Retten lagde vægt på de tiltaltes utroværdige og usammenhængende forklaringer samt at de modtagne beløb ikke var anvendt til låneformidling, men til private formål. Forholdene blev anset for at være af særlig grov beskaffenhed.

I forhold 3 blev de tiltalte frifundet på grund af manglende forklaring fra Forurettede3. Tiltalte2 blev fundet skyldig i forhold 5, da retten fandt det bevist, at han havde haft fortsæt til bedrageri over for hotellet.

Byretten idømte Tiltalte1 fængsel i 10 måneder og Tiltalte2 fængsel i 1 år. Straffene blev ikke gjort betingede på grund af de betydelige beløb og den planlagte fremgangsmåde. Begge tiltalte var tidligere straffet for lignende kriminalitet. Kriminalforsorgen havde dog vurderet dem egnede til samfundstjeneste, omend Tiltalte2 med betænkelighed.

Landsrettens Afgørelse

Vestre Landsret stadfæstede byrettens dom med væsentlige ændringer vedrørende straffens fuldbyrdelse og udvidede domfældelsen til at omfatte forhold 3.

Landsretten fandt, at begge tiltalte var skyldige i bedrageri i forhold 1, 2, 3 og 4, og at Tiltalte2 var skyldig i bedrageri i forhold 5. Forhold 1-4 blev henført under Straffeloven § 286, stk. 2 på grund af de betydelige beløb og den planlagte fremgangsmåde. Byrettens frifindelse i forhold 3 blev omstødt efter Forurettede3's forklaring for landsretten.

Straffene for begge tiltalte blev gjort betingede, hvilket afveg fra byrettens ubetingede fængselsstraffe. Fuldbyrdelsen af straffen blev udsat og bortfalder efter en prøvetid på 2 år fra dommens afsigelse på følgende betingelser:

• De tiltalte må ikke begå strafbart forhold i prøvetiden.
• De tiltalte skal undergive sig tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.
• Tiltalte1 skal udføre ulønnet samfundstjeneste i 150 timer efter Kriminalforsorgens bestemmelse inden for en længstetid på 1 år.
• Tiltalte2 skal udføre ulønnet samfundstjeneste i 200 timer efter Kriminalforsorgens bestemmelse inden for en længstetid på 1 år.

Byrettens afgørelse om konfiskation af 135.871,23 kr. og 57.125 kr. hos Tiltalte1 blev stadfæstet i medfør af Retsplejeloven § 75, stk. 1, da beløbene blev anset for udbytte fra bedragerierne.

Erstatningskravene blev ligeledes stadfæstet og udvidet:

• De tiltalte skal in solidum betale 125.000 kr. til Forurettede1, 350.000 kr. til Forurettede2 og 59.375 kr. til Forurettede4.
• De tiltalte skal in solidum betale 6.000 kr. til Forurettede3 (ny afgørelse).
• Tiltalte2 skal betale 56.268 kr. til Forurettede5.

Alle erstatningsbeløb forrentes med procesrente fra de angivne datoer.