Afgørelse om méngrad efter to overfald - Alm. Brand Forsikring A/S

Klageren havde en ulykkesforsikring i Alm. Brand Forsikring A/S og klagede over størrelsen af den erstatning, selskabet havde udbetalt i forbindelse med to ulykkestilfælde i henholdsvis 2006 og 2007. Klageren havde ved to voldsepisoder pådraget sig både psykiske og fysiske gener. Selskabet udbetalte erstatning svarende til en méngrad på 25 %, med henvisning til Arbejdsskadestyrelsens udtalelser.

Lægelige erklæringer

• En neurokirurgisk speciallægeerklæring konkluderede, at klagerens gener skyldtes overfaldene, og at hun havde en kombination af post-commotionelt syndrom og posttraumatisk stress syndrom.
• En neuropsykologisk erklæring viste, at klagerens hukommelse var markant dårligere end forventet i forhold til hendes begavelse, og at hun var mere psykisk dårlig end 99% af danske kvinder.
• En speciallægeerklæring i øre-næse-halssygdomme fandt fuldstændig årsagssammenhæng mellem overfaldene og klagerens gener.

Arbejdsskadestyrelsen fastsatte méngraden til 25 % baseret på nakke- og kognitive gener, brystkassegener, kæbegener og psykiske gener. Klageren var utilfreds og anmodede om en revurdering, men Arbejdsskadestyrelsen fastholdt sin vurdering.

Klageren vendte tilbage til selskabet og anførte forværring af helbredstilstanden. Selskabet indhentede en neurokirurgisk speciallægeerklæring, der beskrev klagerens tilstand og forudbestående psykiske problemer. Selskabet fastholdt herefter méngraden på 25 %.

Klagerens påstand

Klageren klagede til Ankenævnet og gjorde gældende, at méngraden var højere end 25 %, da diagnosen "commotio" ikke var medtaget i vurderingen. Hun anførte, at den kroniske hjernerystelse havde ødelagt hendes liv, og at den ikke var medtaget i Arbejdsskadestyrelsens vurdering eller Alm. Brands afgørelse.

Selskabets påstand

Selskabet fastholdt sin afgørelse og anførte, at 2006-skaden ikke var anmeldt, men at de havde vurderet det samlede mén efter begge skader. Selskabet henviste til, at klageren i anmeldelsen af 2007-skaden angav at have været fuldstændig rask ved ulykkens indtræden, og at der ikke var nævnt noget om skader på hovedet eller hovedpine. Selskabet henviste også til den seneste speciallægeerklæring og Arbejdsskadestyrelsens vurdering.

Nævnet fandt, at klageren ikke havde bevist, at hændelserne den 21/11 2006 og 31/7 2007 havde medført en méngrad på over 25 %. Nævnet bemærkede, at det ikke havde fundet anledning til at genforelægge spørgsmålet om méngradens størrelse for Arbejdsskadestyrelsen. Da nævnet herefter ikke havde grundlag for at pålægge selskabet at udbetale yderligere méngodtgørelse, blev det bestemt, at klageren ikke fik medhold.