Sag om afvisning af yderligere dækning for fugtskader på facade og sokkelpap

Sagen drejer sig om en udvidet ejerskifteforsikring tegnet i Dansk Boligforsikring A/S, hvor forsikringstagerne klager over selskabets opgørelse af erstatningen for fugt i ejendommens ydermur/facade.

Sagens omstændigheder

• Ejendommen er opført i 1924 og tilbygget i 1986 og 2005. Klagerne overtog ejendommen den 1. april 2012.
• Tilstandsrapporten fra 2011 beskriver enkelte revner i tilbygget beboelsesdel og flere tynde revner ved den gamle del af beboelsen.
• Skadeanmeldelsen fra 2013 omhandler afskalning af vandskuring og maling på ydervæggene samt kraftig opfugtning.
• Selskabet anerkendte dækning for udbedring af fejllagt sokkelpap på en tilbygning fra 2005 samt partielle reparationer af ca. 4 m2 facade.

Parternes påstande og argumenter

• Klagerne kræver 222.687,50 kr. til udbedring af sokkelpap og facader, herunder sandblæsning, netarmering og oppudsning. De mener, der er fejl ved sokkelpap på andre dele af bygningen, og at facaderne generelt er fejlbehandlet med diffusionstæt maling. Klagerne mener, at der kun skal betales én selvrisiko.
• Selskabet mener, at klagerne ikke har bevist dækningsberettigende forhold udover det allerede anerkendte. De anfører, at afskalningerne skyldes frostskader og utæthed ved sålbænken, og at der kan trækkes to gange selvrisiko, da der er tale om to forskellige skadeårsager.
• Klagerne har fremlagt en rapport fra en ingeniør, der konstaterer kraftig opfugtning af facademure, mangelfuld sokkelpap og diffusionstætte facader.
• Selskabets besigtigelseskonsulent mener ikke, at der er et generelt problem med malingen, og at skaden ikke har udviklet sig siden første besigtigelse.
• Klagerne anfører, at skaderne skyldes en håndværksmæssig fejl, der var til stede ved overtagelsen, og at fejlene ikke fremgik af tilstandsrapporten. De mener, at det er underordnet, om skaden skyldes forkert maling, manglende murpap eller en kombination heraf.

Nævnet fandt, at klagerne ikke havde bevist fejl ved sokkelpap/fugtspærre på den øvrige del af bygningen, som udgør en dækningsberettigende skade. Ligeledes fandt nævnet, at klagerne ikke havde bevist, at der ved facaderne – ud over det, som selskabet havde anerkendt – var afskalninger, fejlbehandlinger eller andre forhold, som var af en karakter, at det udgør en skade eller en nærliggende risiko for skade i forsikringens forstand. Nævnet kunne ikke kritisere, at selskabet havde beregnet to gange selvrisiko, da de anerkendte skader vedrørende henholdsvis sokkelpap og afskalninger på facader havde forskellige skadeårsager. På denne baggrund kunne nævnet ikke pålægge selskabet at yde yderligere erstatning, og klagerne fik derfor ikke medhold.