Afgørelse vedrørende afvist dækning for motorcykeltyveri grundet uoverensstemmelser i forklaringer

Sagen drejer sig om en forsikringstagers klage over Topdanmark Forsikring A/S’ afslag på at dække et anmeldt tyveri af hans motorcykel. Selskabet afviste dækning, da de ikke fandt det godtgjort, at der var sket en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed.

Klagerens påstand

• Klageren ønsker, at forsikringsselskabet dækker tyveriet af hans kaskoforsikrede motorcykel.
• Han mener, at selskabet fejlagtigt afviser dækning baseret på en påstand om, at han ikke har været det sted, han har oplyst, hvilket han anser for irrelevant for selve tyveriet.
• Han fremhæver, at han har et vidne, der kan bekræfte hans tilstedeværelse på det pågældende sted.

Selskabets argumentation

• Selskabet har afvist dækning baseret på uoverensstemmelser mellem klagerens forklaringer og teleoplysninger.
• Klageren anmeldte, at motorcyklen var stjålet fra en parkeringsplads den 26. september 2013.
• Teleoplysninger viser, at klagerens mobiltelefon var registreret på en anden mast end den, der dækker det sted, han har oplyst.
• Selskabet stiller sig uforstående over for, at klageren først efterfølgende nævner et besøg hos en kammerat, der kunne bekræfte hans ophold i [X].

Forsikringsbetingelser

• Forsikringen dækker tab af motorcyklen ved tyveri, men kun hvis tyveriet er sket fra en aflåst motorcykel.
• Hvis der er krav om tyverisikring, er det en betingelse for dækning, at tyverisikringen var tilsluttet, og at nøglen ikke var opbevaret i eller på motorcyklen.
• Forsikringen dækker ikke skade forvoldt med forsæt eller ved grov uagtsomhed, jf. Forsikringsaftaleloven § 18, eller forårsaget under selvforskyldt beruselse, jf. Forsikringsaftaleloven § 20 og reglerne om spirituskørsel i Færdselslovens § 53.

Nævnet kan ikke afgøre sagen.

Ankenævnet fandt, at de fremlagte oplysninger og forklaringer var så mangelfulde og uklare, at en afgørelse krævede mundtlige forklaringer og vidneafhøringer under straffeansvar. Da dette kræver bevisførelse, som ikke kan ske for nævnet, men som i givet fald må finde sted ved domstolene, afviste nævnet at afgøre sagen i henhold til vedtægternes § 4, stk. 1.