Tvist om erstatningssum for stjålet sølvbestik: Uenighed om værdiansættelse af unika genstande

Klageren havde en hjemforsikring i Nykredit Forsikring A/S og klagede over selskabets erstatningsopgørelse for et stjålet sølvbestik fra et indbrud i 2010. Selskabet udbetalte 74.200 kr. baseret på markedsværdien, mens klageren krævede 160.575 kr. ifølge en vurdering fra en guldsmedemester. Guldsmeden vurderede, at bestikket var unikt og delvist håndsmedet af Evald Nielsen i perioden 1900-1908. Klageren argumenterede for, at vurderingen var aftalt med selskabet, og at Evald Nielsens Eftf. kunne fremstille tilsvarende bestik. Selskabet fastholdt, at erstatningen skulle baseres på markedsværdien af brugte genstande og henviste til antikvitetshandleres vurderinger. Klageren anførte, at Evald Nielsen Eftf. stadig fremstillede hammerslået bestik efter gamle tegninger, og at guldsmedens vurdering var baseret på dette. Selskabet afviste dette, da det stjålne bestik var unika, formene var væk, og der ikke var fotodokumentation. Selskabet henviste til Forsikringsaftaleloven § 37 og ankenævnskendelser om handelsværdi for brugte genstande.

Selskabet, Nykredit Forsikring A/S, skal anerkende, at klageren har krav på i alt 160.575 kr. i erstatning for det stjålne sølvbestik. Det resterende erstatningsbeløb skal forrentes efter forsikringsaftalelovens § 24.