Landsretten afviste erstatning for CRPS efter kattebid, da årsagssammenhæng med behandling ikke var tilstrækkeligt bevist

Retslægerådets Vurdering

Retslægerådet udtalte, at CRPS-lidelsen med en sandsynlighed på over 50 % var udløst af en kombination af kattebiddet og den efterfølgende nødvendige behandling. Rådet kunne dog ikke med sikkerhed afgøre de enkelte delelementers bidrag til udviklingen af lidelsen. Tvisten for landsretten centrerede sig om, hvorvidt denne usikkerhed om årsagsfordelingen skulle komme patienten eller det offentlige til skade.

Østre Landsret stadfæstede, med dissens, Københavns Byrets dom og frifandt Ankenævnet for Patienterstatningen.

Landsrettens Begrundelse (Stemmeflertal)

Landsrettens flertal (to dommere) fandt, at appellanten ikke havde løftet bevisbyrden for, at hendes CRPS-lidelse med overvejende sandsynlighed var forårsaget af den modtagne behandling, i modsætning til af selve kattebiddet. Retslægerådets udtalelse, som konkluderede, at lidelsen var udløst af en kombination af kattebiddet og den efterfølgende behandling, var ikke tilstrækkelig til at fastslå, at behandlingen var den primære årsag.

Da den grundlæggende betingelse om, at skaden er forvoldt af behandlingen, jf. Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, ikke var opfyldt, fandt flertallet det ikke nødvendigt at tage stilling til de øvrige betingelser i § 20, stk. 1, nr. 4, vedrørende skadens alvor og sjældenhed.

Dissens

En dommer var uenig og stemte for at tage appellantens subsidiære påstand til følge, dvs. at ophæve ankenævnets afgørelse og hjemvise sagen til fornyet behandling. Dommeren fandt, at det var overvejende sandsynligt, at behandlingen havde været en nødvendig betingelse for udviklingen af CRPS. På den baggrund mente dommeren, at der var den fornødne årsagsforbindelse, og at Ankenævnet for Patienterstatningen derfor skulle vurdere, om kriterierne for alvor og sjældenhed i Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 20, stk. 1, nr. 4 var opfyldt.

Sagsomkostninger

Appellanten blev pålagt at betale 50.000 kr. i sagsomkostninger til Ankenævnet for Patienterstatningen.

Sagens omstændigheder

• Klageren har tidligere fået foretaget operationer i knæet.
• Patientforsikringen har udarbejdet en lægeudtalelse, hvoraf det fremgår, at klageren i 2005 havde instabilitet i knæet og en forreste korsbåndsskade samt en lateral meniskskade. Det fremgår endvidere, at årsagen til, at klagerens knæ senere blev løst igen, ikke er en patientskade, idet indgrebet er foretaget efter erfarne specialists standard. Det sker hos 10-15% at knæet løsner sig igen.
• Patientskadeankenævnet har ligeledes udarbejdet en lægelig vurdering, hvoraf det fremgår, at behandlingen har fulgt god standard, og at de fortsatte gener er forårsaget af patientens grundlidelse.
• Ankenævnet for Patienterstatningen har truffet afgørelse om, at klageren ikke med overvejende sandsynlighed er påført en erstatningsberettigende skade, jf. klage- og erstatningslovens § 19, stk. 1, og § 20, stk. 1.
• Klagerens advokat har i stævningen anført, at klagerens sygeforløb er blevet forlænget som følge af operationen den 31. oktober 2008, samt at hun ville have fået et bedre slutresultat med færre gener, såfremt operationen var foretaget i overensstemmelse med erfaren specialiststandard.
• Klagerens advokat har fremsendt et spørgetema til Retslægerådet, hvor der blandt andet spørges til, om komplikationen med gennembrud i bagvæggen på den femorale borekanal ville være undgået, hvis en erfaren specialist havde foretaget indgrebet, og om klageren med overvejende sandsynlighed ville have undgået nogle af de gener, som hun har i dag, såfremt komplikationen ikke var indtrådt.

Parternes argumenter

• Klageren anfører, at Ankenævnet for Patienterstatningen og Patienterstatningens lægekonsulenter begge vurderer, at klageren ikke er behandlet i overensstemmelse med erfaren specialiststandard, og at der derfor er grundlag for en lempelig bevisbyrde i forhold til årsagssammenhængen.
• Selskabet anfører, at klageren ikke kan løfte bevisbyrden for, at hun med overvejende sandsynlighed er påført en skade efter KEL, da de gener, hun har nu, dels er gener, hun havde i forvejen, dels er en følge af grundlidelsen. Selskabet lægger vægt på de klare afgørelser fra Patientforsikringen og Patientskadeankenævnet, og på, at der ikke er nogen sandsynliggørelse af, at afgørelsen er forkert eller truffet på et fejlagtigt eller utilstrækkeligt grundlag.