Landsretten afviste erstatning for CRPS efter kattebid, da årsagssammenhæng med behandling ikke var tilstrækkeligt bevist

Sagen omhandler en kvinde, der søgte erstatning for en alvorlig smertetilstand, Komplekst Regionalt Smertesyndrom (CRPS), som hun udviklede efter behandling for et kattebid i hånden i maj 2017.

Sagens Baggrund og Forløb

Efter at være blevet bidt af en kat, modtog kvinden (appellant) behandling hos egen læge og på Amager og Hvidovre Hospitaler. Behandlingen omfattede antibiotika og tre operationer i hånden på grund af en opstået infektion. Efterfølgende udviklede hun CRPS i den pågældende hånd.

Patienterstatningen og efterfølgende Ankenævnet for Patienterstatningen afviste at anerkende tilstanden som en erstatningsberettigende patientskade. Denne afgørelse blev indbragt for Københavns Byret, som frifandt ankenævnet. Sagen blev herefter anket til Østre Landsret.

Parternes Påstande i Landsretten

Retslægerådets Vurdering

Retslægerådet udtalte, at CRPS-lidelsen med en sandsynlighed på over 50 % var udløst af en kombination af kattebiddet og den efterfølgende nødvendige behandling. Rådet kunne dog ikke med sikkerhed afgøre de enkelte delelementers bidrag til udviklingen af lidelsen. Tvisten for landsretten centrerede sig om, hvorvidt denne usikkerhed om årsagsfordelingen skulle komme patienten eller det offentlige til skade.

Østre Landsret stadfæstede, med dissens, Københavns Byrets dom og frifandt Ankenævnet for Patienterstatningen.

Landsrettens Begrundelse (Stemmeflertal)

Landsrettens flertal (to dommere) fandt, at appellanten ikke havde løftet bevisbyrden for, at hendes CRPS-lidelse med overvejende sandsynlighed var forårsaget af den modtagne behandling, i modsætning til af selve kattebiddet. Retslægerådets udtalelse, som konkluderede, at lidelsen var udløst af en kombination af kattebiddet og den efterfølgende behandling, var ikke tilstrækkelig til at fastslå, at behandlingen var den primære årsag.

Da den grundlæggende betingelse om, at skaden er forvoldt af behandlingen, jf. Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, ikke var opfyldt, fandt flertallet det ikke nødvendigt at tage stilling til de øvrige betingelser i § 20, stk. 1, nr. 4, vedrørende skadens alvor og sjældenhed.

Dissens

En dommer var uenig og stemte for at tage appellantens subsidiære påstand til følge, dvs. at ophæve ankenævnets afgørelse og hjemvise sagen til fornyet behandling. Dommeren fandt, at det var overvejende sandsynligt, at behandlingen havde været en nødvendig betingelse for udviklingen af CRPS. På den baggrund mente dommeren, at der var den fornødne årsagsforbindelse, og at Ankenævnet for Patienterstatningen derfor skulle vurdere, om kriterierne for alvor og sjældenhed i Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 20, stk. 1, nr. 4 var opfyldt.

Sagsomkostninger

Appellanten blev pålagt at betale 50.000 kr. i sagsomkostninger til Ankenævnet for Patienterstatningen.