Medvirken til narkotikakriminalitet: Stadfæstelse af dom med ændret indrejseforbud

Denne sag omhandler en ankesag mod Tiltalte 2, der var tiltalt for medvirken til omfattende kokainhandel. Sagen blev behandlet af Vestre Landsrets 2. afdeling efter en dom fra Retten i Aalborg.

Sagens Baggrund og Påstande

Tiltalte 2, født i 1993, ankede en dom afsagt af Retten i Aalborg den 3. august 2023. Tiltalte påstod frifindelse for forhold 1a og 1b samt formildelse, herunder frifindelse for udvisningspåstanden. Anklagemyndigheden påstod skærpelse af straffen. Tiltalen blev berigtiget under ankesagen, således at de omhandlede kokainmængder blev justeret til 29,8 gram og 718,3 gram i forhold 1a.

Tiltalte var tidligere straffet ved:

• Udeblivelsesdom af 10. september 2015 for overtrædelse af Straffeloven § 171 og Straffeloven § 279.
• Bødeforelæg vedtaget den 29. maj 2018 for overtrædelse af Straffeloven § 276, jf. Straffeloven § 287, stk. 1.
• Udeblivelsesdomme af 12. maj 2023 og 21. december 2023 for overtrædelse af færdselsloven.

Forklaringer og Bevisførelse

Tiltalte 2 forklarede, at Tiltalte 1 og Person 2 ofte kom og gik i hans lejlighed, da han boede alene og ønskede selskab. Han benægtede kendskab til de euforiserende stoffer, der blev fundet i hans lejlighed, udover hash, som han selv røg. Han forklarede, at han var imod andre euforiserende stoffer og havde gjort dette klart for Tiltalte 1 og Person 2.

Ved politiets ransagning af tiltaltes lejlighed blev der fundet:

• Aluminiumsbakker, salgsposer og en digitalvægt.
• En pengetæller.
• Tre notesbøger indeholdende regnskaber, hvoraf én blev fundet på tiltaltes seng, og en anden bar tiltaltes fingeraftryk.
• Et kontantbeløb på 27.000 kr. på tiltaltes værelse.
• Fotos på tiltaltes telefon fra et internetforum med reklame for salg af kokain, herunder et foto af en blok kokain med påskriften "Navn", identisk med en afbrækket blok fundet i en pose.

Tiltalte 2 forklarede, at han umiddelbart inden ransagningen var blevet ringet op af Person 2, der bad ham flytte en pose med stoffer, da han ellers ville få problemer. Denne forklaring blev dog fundet utroværdig af landsretten.

Tiltalte 1, der havde boet i tiltaltes lejlighed i ca. to måneder op til ransagningen, forklarede, at der tidligere havde befundet sig en hel blok kokain i lejligheden. Han oplyste, at salgsposerne og digitalvægtene tilhørte ham, og at han lånte tiltaltes bil til salg af kokain, men at tiltalte intet vidste om dette.

Vidne 3 forklarede, at hun havde en fornemmelse af, at Tiltalte 1 og Person 2 solgte kokain. Hun så tiltalte flytte en pose ud i baghaven under ransagningen.

En retskemisk udtalelse bekræftede, at der siden 2016 var modtaget 67 hele blokke kokain med en minimumsvægt på 967 gram. Landsretten lagde på baggrund heraf og de fundne kontanter til grund, at ca. 217 gram kokain var solgt forud for ransagningen.

Skyldsspørgsmålet

Landsretten fandt det bevist, at tiltalte var klar over, at der befandt sig kokain i posen, som han flyttede ud i baghaven umiddelbart inden politiets ransagning. Tiltaltes forklaring herom blev fundet utroværdig.

Landsretten lagde til grund, at der tidligere havde befundet sig en hel blok kokain i tiltaltes lejlighed, og at ca. 217 gram kokain var solgt forud for ransagningen (60 gram i forhold 1a og 157 gram i forhold 1b).

Retten fandt det bevist, at tiltalte havde kendskab til den yderligere kokain, der forud for ransagningen havde befundet sig i hans lejlighed. Tiltalte blev fundet skyldig i medvirken til Tiltalte 1's salg af de ca. 217 gram kokain og medvirken til Tiltalte 1's besiddelse af de 29,8 gram kokain fundet på parkeringspladsen i Hjørring. Dette skete ved at stille sin lejlighed til rådighed for opbevaring af kokain og ved at udlåne sin bil til Tiltalte 1.

Tiltalte blev fundet skyldig i medvirken til overtrædelse af Straffeloven § 191, stk. 1, 1. pkt., jf. til dels Straffeloven § 191, stk. 2, for ca. 965 gram kokain.

Straffastsættelsen

Landsretten tiltrådte, at straffen var fastsat som sket i byretten, under hensyn til stoffets art og mængde samt tiltaltes rolle. Straffen blev fastsat i medfør af Straffeloven § 89 som en tillægsstraf til de bødestraffe, tiltalte var idømt i 2023.

Udvisning

Tiltalte skulle udvises i henhold til Udlændingeloven § 22, nr. 1 og Udlændingeloven § 22, nr. 4, samt Udlændingeloven § 32, stk. 4, nr. 7, jf. Udlændingeloven § 26, stk. 2. Byrettens afgørelse om udvisning blev tiltrådt, da den ikke stred mod EMRK artikel 8.

Landsretten fandt dog, at et indrejseforbud for bestandig ville stride mod Danmarks internationale forpligtelser, da tiltalte havde spillet en mindre aktiv rolle i narkotikakriminaliteten, havde en stærk tilknytning til Danmark og ikke tidligere var advaret mod udvisning. Indrejseforbuddet blev derfor forhøjet til 12 år, da dette ikke med sikkerhed ville stride mod Danmarks internationale forpligtelser. Indrejseforbuddet regnes fra udrejsen eller udsendelsen.

Konklusion

Byrettens dom blev stadfæstet med den ændring, at indrejseforbuddet forhøjes til 12 år. Tiltalte skulle betale sagens omkostninger for landsretten.