Regreskrav mod lejer af bil efter påstået forsætlig skade

Sagen omhandler et regreskrav fra et forsikringsselskab mod en kunde, der som lejer af en bil forårsagede en skade. Kunden bestrider selskabets krav og hævder, at der var tale om et hændeligt uheld.

Sagens forløb

Klageren lejede en Citroën, som var kaskoforsikret hos Topdanmark Forsikring. Under en flytning påkørte klageren i leje-bilen en parkeret Jeep, som tilhørte en ven. Sammenstødet skubbede Jeepen ind i en trailer, som derefter ramte klagerens private VW Golf. Leje-bilen (Citroën) blev totalskadet.

Topdanmark udbetalte erstatning for den totalskadede Citroën til biludlejningsvirksomheden. Efterfølgende rettede selskabet et regreskrav på 109.444 kr. mod klageren, da selskabet mente, at skaden var forvoldt forsætligt.

Parternes argumenter

Klagerens påstand: Klageren kræver at blive fritaget for erstatningspligten. Han forklarer, at ulykken skete, da han måtte undvige et rådyr, der pludselig sprang ud på vejen. Han afviser at have kørt med høj fart.

Selskabets påstand: Selskabet fastholder, at klageren handlede forsætligt, og at regreskravet derfor er berettiget. Selskabet baserer sin mistanke på flere forhold:

• Skadernes omfang er uforeneligt med kørsel med lav hastighed på en smal vej.
• Der blev ikke fundet skridspor efter en undvigemanøvre.
• En undersøgelse af venens Jeep viste, at den havde et forudgående totalt motorhavari, hvilket selskabet mener, kan have været et motiv til at iscenesætte uheldet.
• Selskabet anførte indledningsvist, at klageren ikke var klageberettiget, da han ikke var ejer af den forsikrede bil.

Nævnets kompetence

Selskabet har anført, at klageren ikke er klageberettiget. Nævnet finder dog, at klageren, som fører af udlejningsbilen, er sikret i henhold til forsikringsbetingelsernes punkt 1 B om "Lovlig bruger". Derfor er han klageberettiget i medfør af nævnets vedtægters § 2, stk. 2.

Selskabets regreskrav

Det centrale i sagen er, om selskabet med rette kan kræve erstatning tilbage fra klageren (regres). Det påhviler klageren at bevise, at den anmeldte hændelse er en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed.

Klageren har forklaret, at påkørslen skete, da han undveg et rådyr. Selskabet har imidlertid fremført flere punkter, der svækker troværdigheden af denne forklaring:

• Nabogrunden, hvorfra rådyret angiveligt sprang, var indhegnet.
• Skadernes omfang tyder på høj hastighed, hvilket er usandsynligt på en smal vej, hvor klageren var fremme ved sin destination.
• Der blev ikke fundet skridspor, som kunne underbygge en undvigemanøvre.
• Den påkørte Jeep, som tilhørte klagerens ven, havde i forvejen omfattende og bekostelige motorskader, som var opstået over længere tid.

Efter en samlet gennemgang af sagen, herunder oplysningerne om den påkørte bils forudgående skader og omstændighederne ved uheldet, finder nævnet, at klageren ikke har sandsynliggjort, at der foreligger en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed.

Da selskabet har udbetalt dækning til ejeren af den forsikrede Citroën, kan nævnet ikke kritisere, at selskabet efterfølgende opkræver beløbet hos klageren.

Klageren får ikke medhold.