Sag om erstatning for indbo og genhusning efter brand - bevis for anskaffelse af indbo og merudgifter
Dato
17. november 2014
Principiel sag
Nej
Forsikringstype
Familie
Afgørelse
Paragraf 4
Firma navn
Danske Forsikring (ved Topdanmark)
Dokument
Lovreferencer
Sagen drejer sig om en tvist mellem forsikringstagerne og Danske Forsikring vedrørende erstatning for beskadiget indbo og genhusning efter en brand. Forsikringstagerne havde en Familieforsikring og en husforsikring hos Danske Forsikring.
Sagens omstændigheder
Den 1. oktober 2011 udbrød der brand i klagernes ejendom, hvorefter familien blev genhuset. Under branden blev det opdaget, at klagerne havde udlejet kælderen til et skunklaboratorium, hvilket de efterfølgende blev dømt for.
Parternes påstande og argumenter
- Klagernes advokat krævede, at Danske Forsikring skulle betale 339.207,22 kr. med tillæg af procesrente, som dækning for yderligere erstatning under indbo- og genhusningsforsikringen.
- Klagerne anførte, at de havde dokumenteret at have haft lovlige midler til at anskaffe indboet, og at de havde et krav på 19.117,22 kr. for el- og olieforbrug på den skadede ejendom under genhusningen.
- Danske Forsikring bestred kravet og anførte, at klagerne ikke havde dokumenteret at have haft tilstrækkelige midler til at anskaffe indboet. Selskabet havde skønsmæssigt fastsat erstatningen for indbo til 315.000 kr. Selskabet afviste kravet om dækning af el- og olieforbrug, da de allerede havde dækket forbruget på genhusningsadressen, og klagerne ikke havde dokumenteret en merudgift.
- Danske Forsikring henviste til, at klagerne var dømt for overtrædelse af Straffelovens § 191, stk. 2 og tyveri af el, hvilket blev opdaget i forbindelse med branden.
- Klagerne anførte, at forsikringsselskabet havde destrueret indboet uden at gennemgå det eller udarbejde en opgørelse, hvilket bevismæssigt burde komme selskabet til skade.
- Danske Forsikring fastholdt, at det var klagerne, der skulle dokumentere deres krav, og at de havde fået tilbud om at få indboet retur.
- Danske Forsikring henviste til Forsikringsaftalelovens § 39 om, at klagerne ikke måtte tjene på skaden, og at de kun skulle have dækket eventuelle merudgifter til el, vand og varme.
Nævnet kunne ikke behandle den del af sagen, der vedrørte opgørelsen af erstatningssummen for beskadiget indbo efter branden. Ankenævnet fandt, at tvisten om erstatningsopgørelsen ikke kunne afgøres uden en nærmere bevisførelse, hvilket ikke er muligt for nævnet.
Klagerne fik ikke medhold i kravet om yderligere erstatning for genhusning, da nævnet vurderede, at de ikke havde dokumenteret merudgifter til el og olie i genhusningsperioden.
Lignende afgørelser