Command Palette

Search for a command to run...

Østre Landsrets kendelse om afvisning af præjudiciel forelæggelse vedrørende beskatning af valutakursgevinst

Sagstype

Almindelig civil sag

Status

Appelleret

Dato

21. september 2016

Sted

Østre Landsret

Sagsemner

EUSkat

Eksterne links

Læs hele sagen

Dokument

Parter

Partsrepræsentant: Advokat: Bodil Marie Søes Petersen, Advokat: Eduardo Panzeri Vistisen,

Part: Sagsøgte: Skatteministeriet

Sagen omhandler en skattesag, hvor Sagsøger har anmodet om, at der forelægges præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen vedrørende foreneligheden af Kursgevinstloven § 23 med reglerne om fri kapitalbevægelighed inden for Den Europæiske Union, jf. TEUF artikel 63.

Sagens Baggrund og Forløb

  • Investering og Lånoptagelse: Sagsøger indtrådte pr. 1. februar 2003 som kommanditist i K/S Uxbridge med en ejerandel på 30 ud af 340 anparter. K/S Uxbridge optog den 11. februar 2003 et lån på 4.675.000 GBP fra Norwich Union Mortgage Finance Limited.

  • Tvangsindløsning og Kursgevinst: Den 3. december 2010 blev Sagsøger tvangsindløst af K/S Uxbridge med virkning fra 1. januar 2010, da han ikke kunne opfylde en selvskyldnerkaution. Ved tvangsindløsningen blev Sagsøger frigjort for sin andel af lånet. På grund af et fald i kursen på britiske pund i forhold til danske kroner siden lånoptagelsen, opnåede Sagsøger en kursgevinst på 1.085.622 kr.

  • SKATs Afgørelse: SKAT traf den 24. april 2013 afgørelse om, at Sagsøgers indkomst for 2010 skulle forhøjes med 1.085.622 kr. i henhold til Kursgevinstloven § 23 og Kursgevinstloven § 26, stk. 2.

  • Landsskatterettens Afgørelse: Landsskatteretten stadfæstede den 14. oktober 2014 SKATs afgørelse vedrørende kursgevinsten.

  • Sagsøgers Påstand: Sagsøger anlagde sag mod Skatteministeriet den 14. januar 2015 med påstand om, at han ikke var skattepligtig af kursgevinsten. Sagsøger argumenterede for, at Kursgevinstloven § 23 indebærer en EU-retlig restriktion, da gæld i udenlandsk valuta behandles anderledes end gæld i danske kroner, hvilket er mindre fordelagtigt for låntagere i udenlandsk valuta.

  • Skatteministeriets Protest: Skatteministeriet protesterede mod en præjudiciel forelæggelse. De anførte, at spørgsmålet om beskatning af valutakursgevinster allerede var afgjort af EU-Domstolen, jf. dommen i sag C-686/13, X AB, og at dansk lovgivning opretholder symmetri mellem beskatning af gevinster og fradrag for tab.

  • Sagens Henvisning: Sagen blev ved kendelse afsagt af Retten i Helsingør den 27. januar 2016 henvist til Østre Landsret i medfør af Retsplejeloven § 226, stk. 1. Landsretten behandlede anmodningen om præjudiciel forelæggelse på skriftligt grundlag.

Landsrettens Afgørelse om Præjudiciel Forelæggelse

Østre Landsret afviste anmodningen om at forelægge præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen.

Begrundelse for Afvisningen

Landsretten vurderede, at der ikke forelå tilstrækkelig tvivl om fortolkningen af den relevante EU-ret til at berettige en præjudiciel forelæggelse. Begrundelsen var som følger:

  • Symmetri i Beskatning: Kursgevinstloven § 23 behandler kursgevinst og kurstab vedrørende gæld i fremmed valuta symmetrisk, idet begge medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette betyder, at gevinster beskattes, og tab kan fradrages.

  • Forskelsbehandling: En kursgevinst, som den i sagen omhandlede, der alene skyldes valutakursudsving, kan kun opstå i forhold til gæld i fremmed valuta. En tilsvarende situation kan ikke opstå for gæld i danske kroner. Derfor anså landsretten det ikke for at være en situation, hvor der sker forskelsbehandling mellem gæld i fremmed valuta og gæld i danske kroner.

  • EU-Domstolens Praksis: Landsretten henviste til EU-Domstolens praksis, herunder dommen i sag C-686/13, X AB, som fastslår, at EUF-traktatens bestemmelser om fri kapitalbevægelse ikke forpligter medlemsstaterne til at tilpasse deres skattesystemer for at tage højde for valutakursrisici, der opstår som følge af forskellige valutaer inden for Unionen.

  • Manglende Rimelig Tvivl: På baggrund af ovenstående fandt landsretten, at der ikke var rimelig tvivl om forståelsen af den relevante EU-ret, som kunne begrunde en forelæggelse for EU-Domstolen i henhold til TEUF artikel 267, stk. 2.

Anmodningen om forelæggelse af spørgsmål for EU-Domstolen blev derfor ikke taget til følge.

Lignende afgørelser