Codan Forsikring: Afslag på dækning af advokatomkostninger efter ulykkesforsikring

Klageren havde en ulykkesforsikring i Codan Forsikring A/S og klagede over, at selskabet afviste at dække advokatomkostninger i forbindelse med en ulykke i 2012.

Sagens omstændigheder

• Klageren brækkede sin tommelfinger i et uheld under skiløb i februar 2012, hvorefter Codan anerkendte skaden som dækningsberettiget.
• Codan vurderede i første omgang klagerens varige mén til at være under 5 %, hvilket ikke udløser erstatning.
• Klageren var uenig i denne vurdering og anmodede om genoptagelse.
• Codan fastholdt den oprindelige vurdering og informerede klageren om muligheden for at forelægge sagen for Arbejdsskadestyrelsen.
• Klageren antog herefter en advokat, som argumenterede for, at Codans vurdering af méngraden var forkert.
• Codan fastholdt afgørelsen og foreslog igen, at sagen kunne indbringes for Arbejdsskadestyrelsen.
• Der blev udarbejdet en speciallægeerklæring efter enighed mellem parterne.
• Sagen blev forelagt Arbejdsskadestyrelsen, som vurderede klagerens varige mén til 5 %.
• Codan udbetalte herefter godtgørelse for varigt mén og refunderede klagerens udgifter til Arbejdsskadestyrelsen.

Parternes argumenter

• Klageren (repræsenteret af sin advokat) argumenterede for, at det var nødvendigt at antage advokatbistand, da selskabet gentagne gange havde nægtet at udbetale godtgørelse for varigt mén.
• Codan afviste at dække advokatomkostningerne med henvisning til forsikringsbetingelserne, som ikke dækker advokatbistand, og at advokatens mellemkomst ikke havde tilført sagen noget nyt. Selskabet anførte, at klageren havde fået behørig vejledning og oplysning, og at klageren selv kunne have udført det arbejde, som advokaten havde udført.

Nævnet fandt, at advokatens mellemkomst ikke var nødvendig for sagens udfald. Nævnet lagde vægt på, at selskabet havde tilbudt at forelægge sagen for Arbejdsskadestyrelsen, og at selskabet straks efter modtagelsen af styrelsens udtalelse om méngraden fulgte denne. Det forhold, at der tillige var indhentet en speciallægeerklæring, kunne ikke føre til et andet resultat.

Nævnet kunne derfor ikke kritisere, at selskabet havde afvist at yde dækning for klagerens advokatomkostninger.

Som følge heraf fik klageren ikke medhold.