Afgørelse om afvisning af invaliderente efter ophør af gruppelivsforsikring

Sagen drejer sig om en forsikringstagers klage over, at AP Pension har afvist at udbetale invaliderente efter den 30. juni 2011, samt afvist at dække udgifterne til en speciallægeerklæring.

Sagens omstændigheder

• Forsikringstageren var via sit tidligere arbejde omfattet af en gruppeinvaliderenteforsikring i AP Pension.
• Forsikringen ophørte den 30. juni 2011.
• Selskabet anerkendte et midlertidigt erhvervsevnetab i perioden 1. januar til 30. juni 2011.
• Efter 1. juli 2011 vurderede selskabet, at klagerens generelle erhvervsevnetab ikke var nedsat i dækningsberettigende grad, da klageren blev ansat i et fleksjob 15 timer om ugen.
• Klageren er født i 1955 og uddannet som lastbilchauffør.
• Han har smerter i ryggen på grund af slitage og diskusprolaps og blev opereret for diskusprolaps den 26. november 2010.
• En generel helbredsattest fra 24. marts 2011 beskriver klagerens helbredstilstand og skånebehov.
• Jobcentrets slutrapport fra 7. juni 2011 beskriver klagerens arbejdsfunktioner og arbejdstid i et fleksjob.
• En lægenotat fra 16. juni 2011 beskriver klagerens ryglidelse som varig.
• Selskabet anerkendte et midlertidigt erhvervsevnetab på 2/3 frem til den 1. juli 2011.
• Klagerens advokat indhentede en speciallægeerklæring af 13. december 2013, der beskriver klagerens helbredstilstand.

Parternes argumenter

• Klagerens advokat kræver, at selskabet udbetaler invalideydelser med tilbagevirkende kraft fra 1. juli 2011 og godtgør udgifterne til speciallægeerklæringen.
• Advokaten anfører, at klagerens arbejdsevne er nedsat med mindst 2/3, og at tilstanden kan føres tilbage til september 2010.
• Selskabet fastholder sin afgørelse og anfører, at klageren ikke har dokumenteret, at erhvervsevnen er nedsat i dækningsberettigende grad ved forsikringens ophør den 30. juni 2011.
• Selskabet mener, at klagerens fleksjob dokumenterer, at han kunne varetage en funktion på mindst 1/3 med rette skånehensyn.
• Selskabet mener, at speciallægeerklæringen er uden betydning, da den ikke belyser klagerens tilstand i forsikringstiden.

Ankenævnet fandt, at klageren ikke havde bevist, at hans generelle erhvervsevne ved forsikringens ophør den 30/6 2011 var nedsat med 2/3 eller derover. Nævnet kunne derfor ikke kritisere, at selskabet havde afvist at udbetale ydelser efter dette tidspunkt, eller at selskabet havde afvist at dække udgifterne til speciallægeerklæringen af 13/12 2013.

Konklusion

Klageren fik ikke medhold.