Sag om afvist dækning for stormskadet drivhus: Tvist om rådgivningsansvar og forsikringsbetingelser

Klageren havde en ejendomsforsikring i Codan Forsikring A/S og klagede over selskabets afvisning af at dække et stormskadet drivhus. Klageren anførte, at selskabets assurandør havde begået en ansvarspådragende fejl ved at lade klagerens ejendom være omfattet af en erhvervsforsikring, der undtager drivhuse for dækning.

Codan afviste dækning med henvisning til forsikringsbetingelsernes undtagelsesbestemmelse og afviste at have begået ansvarspådragende fejl.

Klagerens påstande

• Stormen Bodil ødelagde klagerens orangeri.
• Klagerens assurandør havde forsikret orangeriet forkert som erhverv.
• Codan burde dække skaden, da skadeafdelingen indrømmede manglende rådgivning.
• Klageren krævede erstatning for drivhuset samt udgifter til fjernelse af smadret panserglas.

Selskabets argumenter

• Drivhuse er ikke medforsikret ifølge forsikringens pkt. 52.
• Forsikringen dækker bygninger opført på muret eller støbt fundament (pkt. 43).
• Klageren havde modtaget underretning om den manglende dækning.
• Der var ikke tale om forkert forsikring eller manglende rådgivning.
• Klageren kunne selv have forvisset sig om den manglende dækning.

Klagerens bemærkninger til selskabets svar

• Klageren havde ikke krævet erstatning for fjernelse af glas, men blot spurgt om det var dækket.
• Klageren mente stadig, at assurandøren var skyld i den manglende dækning, da han var blevet forkert forsikret, og assurandøren aldrig havde været på adressen.
• Drivhuset var støbt med sokkel, så det argument holdt ikke.
• Klageafdelingen hos Codan havde givet klageren medhold, men ledelsen havde afvist sagen.
• Codans byggesagkyndige og assurandøren havde indrømmet at have fejlet.

Ankenævnet fandt, at skaden på drivhuset/orangeriet ikke var omfattet af stormskadedækningen, da drivhuse udtrykkeligt er undtaget for anden bygningsbeskadigelse efter punkt 52 i forsikringsbetingelserne.

For så vidt angår klagerens krav om erstatning for dårlig rådgivning fra selskabets assurandør, bemærkede nævnet, at det er klageren, der skal bevise, at rådgivningen har været af en sådan karakter, at den er ansvarspådragende.

Nævnet fandt, at klageren ikke havde bevist, at assurandøren ved sin rådgivning i forbindelse med indtegningen af klagerens forsikring har handlet på en sådan måde, at det kan begrunde et ansvar på erstatningsretligt grundlag i forhold til klageren.

Nævnet lagde blandt andet vægt på, at der er tale om en mundtlig rådgivning, at klageren ikke har fremlagt nogen dokumentation for, hvad parterne i den forbindelse har talt om, at selskabet har bestridt, at assurandøren har handlet ansvarspådragende, og at selskabet har anført, at assurandøren aldrig har været på klagerens privatadresse og derfor aldrig har haft mulighed for at vide endsige haft forudsætninger for at kunne informere klageren om, at orangeriet/drivhuset ikke er omfattet af den tegnede forsikring.

Som følge heraf fik klageren ikke medhold.