Topdanmark Forsikring A/S: Afvisning af dækning for underdimensioneret overligger

Klageren havde tegnet en ejerskifteforsikring i Topdanmark Forsikring A/S og klagede over, at selskabet havde afvist dækning for en skade på en overligger til et vindue, som klageren mente var underdimensioneret.

Selskabet afviste dækning, da de ikke mente, at der var tale om en skade, der opfyldte forsikringens skadebegreb. De påpegede også, at udbedringen var sket som led i en planlagt renovering, og at klageren derfor ikke havde lidt et tab.

Klagerens hus er fra 1976, og forsikringen trådte i kraft den 15. marts 2012. En tilstandsrapport fra 30. januar 2012 blev fremlagt.

Klageren fremlagde en ingeniørundersøgelse, der viste, at den eksisterende rem var underdimensioneret og blev holdt oppe af vinduespartiet. En tømrer udtalte, at 1. salen var stærkt underdimensioneret og alene båret af limtræsbjælker.

Klageren anførte, at skaden ikke fremgik af tilstandsrapporten, og at en ejerskifteforsikring derfor burde dække. Selskabet bemærkede, at skaden var udbedret, før de havde haft mulighed for at besigtige den, og at forstærkningen var foranlediget af ombygningen og ikke konstruktionen, som den var overtaget. Selskabet henviste til Forsikringsaftaleloven § 22 om forsikringstagerens bevisbyrde og Forsikringsaftaleloven § 39 om tab.

Klageren påpegede, at henvendelsen til Topdanmark drejede sig om en alvorlig skade, der ikke var synliggjort i tilstandsrapporten, og at håndværkerne havde konstateret, at loftet hang, og vinduespartiets øverste ramme bøjede voldsomt. Klageren anførte, at det ikke var planlagt at skulle have en merudgift til stålprofil med understøtning, nyt vinduesparti og terrassedør.

Selskabet fastholdt, at det ikke var sandsynliggjort, at ejendommen var overtaget med en konstruktion, som medførte nærliggende risiko for skade på ejendommen.

Ankenævnet bestemte, at Topdanmark Forsikring A/S skal anerkende, at den underdimensionerede rem over vinduespartiet udgør en dækningsberettigende skade. Selskabet skal derfor genoptage sagen, og erstatningen skal forrentes efter Forsikringsaftaleloven § 24.

Nævnet lagde vægt på, at den underdimensionerede rem var en fejlkonstruktion, og at klageren burde kunne forvente at kunne udskifte et vinduesparti uden risiko for, at remmen ville bryde sammen, eller at det nye vinduesparti skulle fungere som aflastning. Med henvisning til oplysningerne fra klagerens ingeniør fandt nævnet, at der forelå en dækningsberettigende skade, idet der var fysiske forhold ved bygningen, der gav nærliggende risiko for skader på de forsikrede bygninger eller bygningsdele.