Afgørelse vedrørende afvisning af dækning for meniskskade opstået under løbetur

Sagen drejer sig om en klage fra en forsikringstager over Codan Forsikring A/S's afvisning af at dække en meniskskade, som klageren pådrog sig under en løbetur i Italien den 19. juli 2013.

Sagens omstændigheder

Klageren, født i 1970, har to ulykkesforsikringer hos Codan. Under løbeturen fik hun pludselig et smæld i knæet, hvorefter hun ikke kunne strække eller bøje det. Hun oplevede voldsom hævelse og smerter og blev efterfølgende behandlet på et hospital.

En MR-scanning viste en flaplæsion på den mediale menisk samt tegn på kapselruptur og brusklæsioner. Klageren blev efterfølgende opereret, hvor en mindre menisklæsion og en osteokondral læsion blev behandlet.

Parternes argumenter

Klageren anmeldte skaden til Codan, men selskabet afviste dækning, da de ikke anså hændelsen for at være et dækningsberettigende ulykkestilfælde. Codan henviste til, at der ikke var sket noget usædvanligt, uventet eller tilfældigt under løbeturen.

Klageren argumenterede via sin ægtefælle, at hun pludselig oplevede kraftige smerter i knæet under løb, og at der muligvis kunne have været en lille sten eller andet, hun havde trådt forkert på. Hun fremhævede, at hun aldrig tidligere havde haft skader eller problemer med knæet.

Codan fastholdt deres afgørelse og henviste til, at løb i sig selv er en dagligdags bevægelse, og at der ikke var indtruffet noget usædvanligt under løbeturen. De henviste til tidligere afgørelser i lignende sager.

Ankenævnet traf afgørelse efter stemmeflertal. Det blev bestemt, at Codan A/S skal anerkende, at klageren var udsat for et ulykkestilfælde i henhold til forsikringsbetingelserne.

Nævnets flertal lagde vægt på, at klagerens knæskade opstod under en løbetur, hvor hun pludselig mærkede et smæld og fik stærke smerter. Flertallet fandt, at løb kan forårsage en meniskskade som den indtrufne, og henviste til nævnets praksis i lignende sager. De konkluderede, at klageren havde været udsat for en pludselig hændelse, der forårsagede personskade. Da selskabet ikke havde taget stilling til méngradens størrelse, blev sagen hjemvist til afgørelse heraf.

Mindretallet mente, at klageren ikke havde bevist, at der var tale om et dækningsberettiget ulykkestilfælde, da almindeligt løb ikke kan karakteriseres som en pludselig hændelse. De fremhævede, at skaden skete efter 10 minutters løb uden vrid eller snublen.