Skilsmisse – gyldighed af ægtepagt og aftale om ægtefællebidrag

Denne sag omhandler en skilsmissesag mellem parter, der indgik ægteskab i 1985 og blev separeret i 2006. Sagen drejede sig primært om gyldigheden af en ægtepagt om skilsmissesæreje, oprettet kort før separationen, samt om tilsidesættelse af en aftale om ægtefællebidrag. En påstand om godtgørelse efter Ægteskabsloven § 56 blev udskilt, jf. Retsplejeloven § 253.

Sagens Baggrund

Parterne blev gift den 13. juli 1985 og separeret den 5. september 2006. Sagsøgeren (hustruen) var kontorassistent, og sagsøgte (manden) drev et landbrug, som de købte i 1985 i sagsøgtes navn. Sagsøgeren arbejdede fuld tid under ægteskabet, indtil hun blev fyret i december 2005. Sagsøgerens indtægt gik ind på sagsøgtes kassekredit, og hun modtog et månedligt beløb til husholdning.

I 2005 besluttede parterne at sælge landbruget grundet sagsøgtes helbred og købte en maskinforretning i sagsøgtes navn. Salget af landbruget blev gennemført i slutningen af 2005/starten af 2006. I forbindelse med disse økonomiske ændringer blev det anbefalet at oprette en ægtepagt.

Ægtepagtens Oprettelse

Sagsøgeren forklarede, at ægtepagten blev oprettet den 7. juni 2006 efter rådgivning fra en advokat (Vidne 1), som sagsøgte havde kontaktet. Sagsøgeren mente, at formålet med ægtepagten var at sikre virksomheden mod konkurs og ikke mod separation eller skilsmisse. Hun stolede på sagsøgte og forstod ikke fuldt ud konsekvenserne af særejet. Ægtepagten fastsatte, at sagsøgeren skulle modtage 600.000 kr. som kompensation, hvis sagsøgtes aktiver blev særeje. Sagsøgeren modtog beløbet kort efter separationen.

Sagsøgte forklarede, at ægtepagten skulle beskytte virksomheden i tilfælde af separation, og at sagsøgeren var fuldt informeret om, at sagsøgte ville ende med en større formue end hende. Han afviste at have presset sagsøgeren til at underskrive.

Separation og Ægtefællebidrag

Kort efter ægtepagtens oprettelse, den 23. juni 2006, meddelte sagsøgte, at han ønskede separation. Sagsøgeren blev dybt påvirket, søgte lægehjælp og psykologbistand. Ved et møde i statsforvaltningen den 16. august 2006 blev sagsøgeren informeret om, at hun kunne være berettiget til 8.000 kr. månedligt i 6 år i ægtefællebidrag. Efter at have konsulteret sin egen advokat, indgik sagsøgeren en aftale med sagsøgte om et bidrag på 4.000 kr. månedligt i 5 år, som skulle være uændret uanset indkomstforhold. Sagsøgeren underskrev aftalen den 20. august 2006, da hun stadig håbede på forsoning.

Sagsøgeren opdagede i starten af 2007, at sagsøgte havde haft et forhold til en nabo i perioden op til separationen, hvilket hun mente underbyggede sagsøgtes bagtanker med ægtepagten.

Parternes Påstande

Sagsøgerens påstande:

• Ægtepagten skulle tilsidesættes som ugyldig, da den var urimelig og indgået under pres, jf. Aftaleloven § 36, Ægteskabsloven § 58, Aftaleloven § 31, Aftaleloven § 30 og Aftaleloven § 33.
• Aftalen om ægtefællebidrag skulle tilsidesættes, da den var urimelig i forhold til, hvad hun burde have opnået.
• Sagsøgte skulle dømmes til at betale ægtefællebidrag løbende i 10 år med et beløb udmålt af statsforvaltningen.

Sagsøgtes påstande:

• Frifindelse.
• Skilsmisse på vilkår om, at sagsøgte betaler bidrag til sagsøgeren i 5 år med 4.000 kr. månedligt.
• Ægtepagten var gyldig, og sagsøgeren havde modtaget fornøden rådgivning og forstod indholdet heraf.
• Aftalen om ægtefællebidrag var gyldig, og der var ikke sket væsentligt forandrede forhold, der gjorde den urimelig.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. Retsplejeloven § 218 a, stk. 2.

Rettens Begrundelse og Resultat

Retten fandt, at parterne havde ret til skilsmisse, da de havde været separeret i over et år, jf. Ægteskabsloven § 31, stk. 1. Denne påstand blev taget til følge.

Vurdering af Ægtepagtens Gyldighed

Retten lagde til grund, at sagsøgerens økonomiske stilling blev væsentligt forringet som følge af ægtepagten i forbindelse med separationen. Ægteskabet havde været langvarigt, og separationen blev aktuel kort tid efter ægtepagtens indgåelse. Formuen var oparbejdet under ægteskabet. Selvom sagsøgeren havde modtaget juridisk vejledning, fandt retten under disse omstændigheder, at det ville være urimeligt at gøre ægtepagten gældende. Ægtepagten blev derfor tilsidesat i sin helhed i medfør af Aftaleloven § 36.

Vurdering af Aftale om Ægtefællebidrag

Retten lagde til grund, at sagsøgeren på tidspunktet for aftalens indgåelse var nedtrykt, men ikke ude af stand til at træffe dispositioner. Hun havde modtaget vejledning fra statsamtet og sin egen advokat og var bekendt med muligheden for et højere bidrag (8.000 kr. månedligt i 6 år) og muligheden for ændring af bidraget. Retten fandt, at aftalen om 4.000 kr. månedligt i 5 år ikke var urimelig for sagsøgeren. Der var derfor ikke grundlag for at tilsidesætte bidragsaftalen.

Sagsomkostninger

Sagen var omfattet af retsplejelovens kapitel 42. Retten bestemte, at ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen, jf. Retsplejeloven § 312, stk. 6.

Afgørelse

• Ægteskabet mellem sagsøgeren og sagsøgte opløses ved skilsmisse.
• Som vilkår for skilsmissen gælder fortsat parternes aftale om underholdsbidrag, som den fremgår af separationsbevillingen.
• Ægtepagten indgået af parterne den 7. juni 2006 tilsidesættes som ugyldig.
• Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen.