Afgørelse om afvist kaskodækning efter færdselsuheld med urigtige oplysninger

Klageren havde en bilforsikring i Forsikrings-Aktieselskabet Alka og klagede over, at selskabet afviste dækning for en kaskoskade. Den 20. marts 2013 påkørte klageren en forankørende bil, der pludselig bremsede. Begge biler var forsikret i Alka. Klageren og modparten oplyste indledningsvist, at de ikke kendte hinanden, hvilket senere viste sig at være forkert.

Klagerens argumenter

• Klagerens advokat argumenterede for, at Alka ikke var berettiget til at nægte erstatning.
• Advokaten henviste til Forsikringsaftaleloven § 22 om forsikringstagers oplysningspligt, men anførte, at mangelfulde oplysninger ikke automatisk medfører tab af erstatningsret.
• Det blev fremført, at sagen skulle vurderes, som om klageren fra starten havde oplyst, at han kendte modparten, jf. princippet i Forsikringsaftaleloven § 21, stk. 2.
• Klageren anførte, at Alka ikke på noget tidspunkt havde oplyst, at de overvejede at afvise erstatningsudbetalingen, hvilket gav klageren en berettiget forventning om udbetaling.

Selskabets argumenter

• Alka afviste klagerens fortolkning af Forsikringsaftaleloven § 21, stk. 2 og anførte, at bestemmelsen ikke kan fortolkes sådan, at forsikringstageren ikke kan stilles ringere, hvis korrekte oplysninger var givet fra starten.
• Selskabet henviste til, at forsikringstageren har bevisbyrden for, at der er sket en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed, og at urigtige oplysninger kan føre til, at selskabet ikke finder det tilstrækkeligt sandsynliggjort.
• Alka anførte, at klageren bevidst havde afgivet urigtige oplysninger, og at motivet kunne være at skaffe en plausibel forklaring på, hvorfor parterne ikke fra starten oplyste deres bekendtskab.
• Selskabet begrundede afvisningen med flere omstændigheder, herunder skadernes placering, bilernes art, parternes urigtige oplysninger og telefonisk kontakt før uheldet.

Yderligere oplysninger fra selskabet

• Taksator bemærkede, at begge bilers skader var placeret således, at selv en lav påkørselshastighed ville totalskade bilerne.
• Bilerne var af ældre dato med høje kilometertal og vanskelige at omsætte.
• Olieprøver fra modpartens bil viste tegn på utæthed i motorens kølesystem.
• Klageren og modparten gav modstridende forklaringer om deres destination på uheldstidspunktet.

Klagerens bemærkninger til selskabets svar

• Klagerens advokat anførte, at bilernes type og stand ikke var relevant for dækningsspørgsmålet.
• Det blev præciseret, at klageren var henvist til det pågældende værksted af Alka, og at modpartens bil blev kørt til et værksted, som hans arbejdsgiver fast anvendte.
• Advokaten anførte, at uheldsstedet er et trafikeret erhvervsområde, og at der kun er minimal forskel i køretid mellem forskellige ruter.

Nævnet udtaler, at det påhviler forsikringstageren at bevise rigtigheden og størrelsen af det krav, han gør gældende mod forsikringsselskabet. Idet klageren i forbindelse med selskabets behandling af den anmeldte skade har afgivet urigtige oplysninger, skærpes denne bevisbyrde.

På det foreliggende grundlag finder nævnet efter en samlet vurdering, at der er en sådan usikkerhed om, hvorvidt skaden er sket som forklaret af klageren, at han ikke har bevist, at bilen er beskadiget ved en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed. Nævnet kan herefter ikke kritisere, at selskabet har afvist at udbetale erstatning.

Nævnet har truffet sin afgørelse på skriftligt grundlag, og det kan derfor ikke udelukkes, at en egentlig bevisførelse for en domstol kan give et andet resultat. En sådan sag må i givet fald anlægges af klageren mod selskabet.

Med dette forbehold bestemmes:

Klageren får ikke medhold.