Sag om afvisning af ulykkesforsikringsdækning for psykisk traume efter overfald

Klageren havde en ulykkesforsikring hos Codan Forsikring A/S og klagede over selskabets afvisning af at anerkende et anmeldt psykisk traume som et ulykkestilfælde.

Sagens omstændigheder

Den 17. november 2011 blev klageren, der er underviser, ramt af en bold på venstre balle. Klageren konfronterede efterfølgende fire unge mænd, som nægtede at have kastet bolden, men krævede den udleveret. Klageren afviste dette. Senere afbrød de fire unge mænd klagerens undervisning og krævede igen bolden udleveret. Klageren afviste igen og gik til skolens pedeller for at se videooptagelser af episoden. Han afleverede bolden til elevernes kontaktlærer, da lokationsforstanderen ikke var til stede. På vej tilbage til sit undervisningslokale blev han mødt af en af de unge mænd, der igen bad om at få bolden udleveret. Klageren oplyste, at bolden kunne hentes hos skolens lokationsforstander.

Klageren oplevede episoden som et overgreb og har efterfølgende lidt af søvnbesvær, nervøsitet, rastløshed og angstfornemmelse. Arbejdsskadestyrelsen anerkendte episoden som en arbejdsskade, men vurderede det varige mén til under 5 %.

Parternes argumenter

Klageren krævede, at Codan anerkendte hændelsen som et ulykkestilfælde og udbetalte erstatning for varigt mén. Han anførte, at hændelsen var pludselig og uventet, og at den havde medført psykiske problemer. Han mente ikke, at hans tidligere depressioner var relevante, da han havde været symptomfri i mange år.

Codan afviste at yde forsikringsdækning, da de ikke fandt, at episoden kunne anses for et ulykkestilfælde i forsikringens forstand. De bemærkede, at selve det at blive ramt af en bold var en pludselig hændelse, men at det ikke havde givet varige følger. De mente, at klagerens psykiske skade var forårsaget af det efterfølgende forløb, som han opfattede som truende adfærd fra eleverne. Codan anførte desuden, at forsikringen undtog forudbestående lidelser, da klageren tidligere havde været i behandling for depression.

Nævnet afgjorde sagen med stemmeflertal. Flertallet fandt, at der var tale om et hændelsesforløb, der strakte sig over et ikke ubetydeligt tidsrum, og at flere begivenheder kunne have bidraget til klagerens psykiske gener. Under disse omstændigheder fandt flertallet, at det ikke var godtgjort, at forsikringsbetingelsernes krav om, at skaden skal være opstået ved et ulykkestilfælde, var opfyldt. Derfor fandt flertallet ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse.

Mindretallet mente, at hændelsesforløbet var relativt kortvarigt, at klageren kort tid efter måtte sygemelde sig, at han efter det oplyste havde været psykisk stabil siden 2001, og at Arbejdsskadestyrelsen havde anerkendt tilfældet som en arbejdsskade. Mindretallet fandt derfor, at hændelsen opfyldte kriterierne for at blive anset som et ulykkestilfælde, men da ménet i arbejdsskadesagen var fastsat til under 5 %, havde klageren ikke ret til méngodtgørelse.