Sag om anerkendelse af erstatningsansvar og opkrævning af selvrisiko ved bilskade - LB Forsikring A/S

Klageren har en bilforsikring hos LB Forsikring A/S og klager over, at selskabet har anerkendt erstatningsansvaret for en skade, som skulle være forvoldt af hendes bil den 5. april 2013. Hun bestrider, at hendes bil har forvoldt skaden, da den ikke befandt sig på parkeringspladsen på det tidspunkt, hvor skaden skete. Hun er desuden utilfreds med, at selskabet har opkrævet selvrisiko i forbindelse med skaden.

Selskabet har anerkendt klagerens erstatningsansvar med henvisning til, at to uvildige vidner har oplyst, at klagerens bil rullede ud fra en parkeringsplads og ramte modpartens bil, som holdt i kø til en vaskehal. Modpartens selskab har opgjort skaden til 9.260,55 kr. og opkrævet selvrisikobeløbet på 5.620 kr. af klageren.

Klageren kræver, at selskabet anerkender, at hun ikke er skadevolder og dermed ikke skal betale selvrisikoen. Subsidiært kræver hun, at selskabet anerkender, at hun ikke skal betale for arbejdstiden, reservedele og udskiftning af frontruden på modpartens bil. Klageren argumenterer for, at hendes bil ikke befandt sig på parkeringspladsen, hvor skaden skete, og at skadens omfang ikke stemmer overens med den påståede skade.

Klageren fremlægger dokumentation i form af SMS-beskeder og telefonopkald for at bevise, hvor hun og hendes mand befandt sig på tidspunktet for skaden. Hun argumenterer også for, at bilens trækkrog ikke kunne have forvoldt den pågældende skade på modpartens bil. Klageren bestrider desuden vidneudsagnene og mener, at der er uoverensstemmelser i beskrivelserne af hændelsesforløbet.

Selskabet fastholder, at de har anerkendt erstatningspligten baseret på de to vidneerklæringer og EDI-information fra Tryg Forsikring. De mener, at det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at klagerens bil har været impliceret i uheldet. Selskabet har dog friholdt klageren for ansvaret for skaden på forruden og har reduceret selvrisikoen til 4.654,14 kr., svarende til udgifterne for skaden på bagskærmen. Selskabet mener ikke, at det er nødvendigt at indhente teleoplysninger, da sagen er tilstrækkeligt oplyst.

Ankenævnet fandt, at der ikke var grundlag for at betvivle, at der var tale om to uvildige vidner, der havde identificeret klagerens bil og beskrevet, hvordan den var trillet ind i modpartens bil. Derfor kunne nævnet ikke kritisere, at selskabet havde anerkendt ansvaret for skaden på modpartens bagskærm og opkrævet en selvrisiko på 4.654,14 kr.

Konklusion

Klageren fik ikke medhold.