Afvisning af dækning for lændeskade efter løft: Tryg Forsikring A/S

Klageren havde en ulykkesforsikring hos Tryg Forsikring A/S og klagede over, at selskabet afviste at dække en skade, han anmeldte den 17/8 2008. Skaden var sket den 8/5 2008, hvor han, siddende på hug og malende et stakit, rejste sig og oplevede voldsomme smerter i lænden.

Selskabet afviste dækning, da de mente, der ikke var årsagssammenhæng mellem klagerens gener og hændelsen.

Klageren anførte, at Arbejdsskadestyrelsens vurdering var foretaget på et forkert grundlag, idet alle læger og speciallæger mente, at løftet sagtens kunne udløse skaden. Han mente, at sagsfremstillingen hos Arbejdsskadestyrelsen var ukorrekt, da de i første omgang mente, han kun rakte ud efter spanden og efterfølgende ikke tillagde det betydning, om han løftede eller ej.

Klageren supplerede med, at han ikke forstod, hvordan man kunne træffe en afgørelse, når man var i tvivl om hændelsesforløbet. Han anførte, at han fra starten havde beskrevet det som et akavet løft, men at Arbejdsskadestyrelsen ikke ville bruge dette udtryk. Han følte sig snydt af både Arbejdsskadestyrelsen og Tryg.

Selskabet fastholdt, at méngraden var mindre end 5 %, og at hændelsen ikke var egnet til at forårsage et varigt mén. De henviste til, at Arbejdsskadestyrelsen var kommet til samme resultat.

Klageren anførte, at selskabet anerkendte, at han havde foretaget et løft i en akavet stilling, men et år senere afviste sagen uden at undersøge, hvordan løftet egentlig foregik. Han henviste til, at han havde kontaktet vagtlægen samme aften og egen læge dagen efter.

Selskabet oplyste indledningsvist, at hændelsen var omfattet af forsikringen, og at der ville være dækning for behandlingsudgifter, men senere vurderede de, at ulykken ikke havde medført et varigt mén på 5 % eller derover, og at der ikke var årsagssammenhæng mellem klagerens gener og hændelsen.

Arbejdsskadestyrelsen vurderede méngraden til mindre end 5 %, idet de lagde vægt på, at klageren ikke havde været udsat for en begivenhed, der var medicinsk egnet til at være årsag til en discusprolaps, og at prolapsen under alle omstændigheder ville være opstået på et tidspunkt.

Arbejdsskadestyrelsen fastholdt deres afgørelse, selvom klageren gjorde dem opmærksom på, at han allerede havde fat i spanden, da han rejste sig. De fandt det sandsynligt, at løftet havde været den udløsende årsag til prolapsen, men at den anden årsag sandsynligvis ville have udløst prolapsen senere.

Af klagerens lægejournal fremgik bl.a. oplysninger om smerter og stivhed lavt cervikalt samt problemer i venstre crus. En speciallægeerklæring konkluderede, at klagerens gener var forenelige med påvirkning af venstre 5. lændenerverod, og at der var en god tidsmæssig sammenhæng mellem belastningen og de beskrevne symptomer.

Af forsikringsbetingelserne fremgår det, at forsikringen dækker følger af ulykkestilfælde, men at der skal være årsagssammenhæng mellem ulykkestilfældet og skaden. Derudover dækker forsikringen ikke følger af ulykkestilfælde, hvis hovedårsag er bestående sygdomme eller sygdomsanlæg.

Ankenævnet fandt intet grundlag for at kritisere selskabets afvisning af at udbetale erstatning for varigt mén. Derfor fik klageren ikke medhold.