Højesterets dom i sag om hastighedsoverskridelse og vanvidskørsel

Sagens Baggrund og Forløb

Sagen omhandler en tiltalt, der blev målt til at køre mindst 101 km/t på Ishøj Stationsvej i et tættere bebygget område. Anklagemyndigheden påstod, at dette udgjorde en overtrædelse af færdselsloven om vanvidskørsel, mens Tiltalte fastholdt, at skiltningen på strækningen var mangelfuld, og at en højere hastighedsgrænse fortsat var gældende.

Tidligere Instanser

Sagen blev først behandlet af Retten i Glostrup den 28. september 2022 og derefter af Østre Landsret den 18. januar 2024. Landsretten idømte Tiltalte en bøde på 3.600 kr. for overtrædelse af Færdselsloven § 118, stk. 1, jf. Færdselsloven § 4, jf. Færdselsloven § 42, men fandt ikke grundlag for at henføre forholdet under Færdselsloven § 118, stk. 11, nr. 3 (vanvidskørsel), da Landsretten mente, at Tiltalte ikke burde have indset, at hastighedsgrænsen var 50 km/t.

Anklagemyndighedens Påstande

Anklagemyndigheden ankede dommen til Højesteret med påstand om, at Tiltalte skulle straffes for overtrædelse af Færdselsloven § 118, stk. 11, nr. 3, hvilket ville medføre:

• Ubetinget fængsel i 20 dage
• Ubetinget frakendelse af førerretten i 3 år, jf. Færdselsloven § 126, stk. 1, nr. 11, jf. Færdselsloven § 128, stk. 1
• Konfiskation af bilen, jf. Færdselsloven § 133a, stk. 2, jf. Færdselsloven § 133a, stk. 1

Subsidiært nedlagde anklagemyndigheden påstand om en bøde på 3.000 kr.

Tiltaltes Stillingtagen

Tiltalte tilsluttede sig anklagemyndighedens subsidiære påstand om en bøde på 3.000 kr.

Retsgrundlag og Anbringender

Sagen drejede sig om fortolkningen af hastighedsgrænser i tættere bebygget område og betydningen af skiltning. Ifølge Færdselsloven § 42, stk. 1, nr. 1 er den generelle hastighedsgrænse i tættere bebygget område 50 km/t. Dog kan en højere hastighedsgrænse fastsættes lokalt, jf. Færdselsloven § 42, stk. 4.

Anklagemyndigheden argumenterede for, at den almindelige hastighedsgrænse på 50 km/t var gældende, da der ikke var skiltet med en lokal hastighedsbegrænsning på 70 km/t efter krydset Ishøj Stationsvej/Vildtbanevej. De henviste til, at en lokal hastighedsbegrænsning fastsættes for en specifik vejstrækning og ophæves ved ophørstavle, afstandsangivelse eller angivelse af anden hastighedsbegrænsning, jf. Vejafmærkningsbekendtgørelsen § 16, stk. 2 og Vejafmærkningsbekendtgørelsen § 17.

Tiltalte anførte, at skiltningen var mangelfuld, og at den lokale hastighedsbegrænsning på 70 km/t, som tidligere var opsat, fortsat var gældende, da den ikke var udtrykkeligt ophævet. Han henviste til, at Vejafmærkningsbekendtgørelsen § 16, stk. 1 om ophævelse af forbudstavler ved vejkryds ikke finder anvendelse på færdselstavle C 55 (lokal hastighedsbegrænsning).

Højesterets Afgørelse

Højesteret stadfæstede Landsrettens dom, men ændrede bødens størrelse. Retten fandt, at den lokale hastighedsbegrænsning på 70 km/t fortsat var gældende på strækningen, hvor hastighedsmålingen fandt sted, og at den ikke var ophævet af vejkryds.

Landsrettens bevisresultat gav ikke grundlag for at fastslå, at Tiltalte ikke længere kørte på samme vejstrækning, da målingen blev foretaget. Højesteret tiltrådte derfor, at Tiltalte ikke var skyldig i overtrædelse af Færdselsloven § 118, stk. 11, nr. 3 (vanvidskørsel).

Tiltalte blev i stedet straffet for overtrædelse af Færdselsloven § 118, stk. 1, jf. Færdselsloven § 4, jf. Færdselsloven § 42, stk. 4, med en bøde på 3.000 kr. Bøden blev fastsat i overensstemmelse med Rigsadvokatens takster gældende på kørselstidspunktet.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for Højesteret.