Sag om erstatning for stjålet guldkæde: Uenighed om dokumentation og værdifastsættelse

Klageren havde en familieforsikring i Tjenestemændenes Forsikring og klagede over størrelsen af den erstatning, selskabet havde udbetalt efter et tyveri af en guldhalskæde.

Sagens omstændigheder

Klageren anmeldte, at han var blevet overfaldet og havde fået stjålet en 18 karat guldkæde på 197 gram til en værdi af 64.000 kr. Selskabet udbetalte en skønsmæssig erstatning på 5.000 kr., da klageren ikke kunne dokumentere guldkædens karat, værdi eller ægthed.

Klagerens påstande og argumenter

Klagerens repræsentant krævede fuld dækning (ca. 64.000 kr.) og anførte:

• Røverisk overfald (dokumenteret ved politirapport).
• Guldkæde dokumenteret ved foto og i klagerens besiddelse.
• Guldkæde dokumenteret ved foto på vægt.
• Syreprøve af et tidligere udtaget led dokumenterede 18K guld.

Klagerens repræsentant fremhævede, at fotos burde være tilstrækkelig dokumentation, da forsikringsselskaber ofte opfordrer til at tage billeder af værdigenstande.

Selskabets påstande og argumenter

Selskabet fastholdt sin afgørelse og anførte:

• Klageren havde ikke dokumenteret guldkædens karat, værdi eller ægthed.
• Klageren havde givet adskillige modstridende informationer om anskaffelsen af guldkæden.
• En fremsendt kvittering vedrørte en anden kæde til en værdi af 501,28 kr.
• Klageren havde oplyst, at han havde overført 50.000 kr. til sin svigerfar, men dette var ikke dokumenteret.
• Selskabet betvivlede ikke, at klageren havde haft en halskæde, men han havde ikke dokumenteret halskædens ægthed og værdi.
• Ifølge forsikringsbetingelserne skal man kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at man har haft de anmeldte indbogenstande, og at alder og genanskaffelsesværdi er som anført i skadeanmeldelsen.

Nævnet fandt, at klageren ikke havde fremlagt en købskvittering eller på anden måde dokumenteret købet af guldkæden. Da klageren desuden havde afgivet modstridende oplysninger om anskaffelsen af kæden, fandt nævnet ikke anledning til at kritisere, at selskabet havde fastsat værdien af guldkæden skønsmæssigt på 5.000 kr. med henvisning til manglende dokumentation.

Nævnet bemærkede, at afgørelsen var truffet på skriftligt grundlag, og at en egentlig bevisførelse for en domstol kunne give et andet resultat. En eventuel retssag måtte klageren anlægge mod selskabet.

Konklusion

Klageren fik ikke medhold.