Læge dømt for udstedelse af COVID-19 fritagelseserklæringer uden autorisation

Sagen omhandler en tiltalt, der er uddannet læge, men som ikke havde opnået den nødvendige B-autorisation (nu kaldet ret til selvstændigt virke som læge). Hun blev tiltalt for at have udstedt lægeerklæringer om fritagelse fra Covid-19 test uden den påkrævede tilladelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed og for at have udøvet offentlig myndighed, som hun ikke var bemyndiget til.

Anklagepunkter

Tiltalte var anklaget for to forhold:

• Forhold 1: Overtrædelse af Lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed § 80, jf. Lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed § 29. Dette vedrørte perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2021, hvor hun i mindst 16 tilfælde mundtligt og skriftligt gav udtryk for at besidde tilladelse til selvstændigt virke som læge. Dette skete via sociale medier (Facebook og Instagram), hvor hun modtog henvendelser om udarbejdelse af lægeerklæringer til fritagelse for Covid-19 test.

• Forhold 2: Overtrædelse af Straffeloven § 130. Dette vedrørte perioden fra den 22. marts til den 7. april 2021, hvor hun udstedte mindst 20 lægeerklæringer om fritagelse for Covid-19 test, selvom hun ikke havde bemyndigelse til selvstændigt virke som læge. Dette blev anset for at udøve en hende ikke tilkommende offentlig myndighed.

Anklagemyndigheden nedlagde påstand om en betinget fængselsstraf. Tiltalte nægtede sig skyldig.

Tiltaltes Forklaring

Tiltalte forklarede, at hun er uddannet læge fra 1989-1990 og har gennemført turnus, men fik aldrig hentet sin B-autorisation, da hun forlod det kliniske arbejde for at arbejde som sociallæge. Hun har i 25 år beskæftiget sig med lægeattester, men primært med at læse og undervise i dem, ikke selv at udforme dem. Hun opfattede de omhandlede erklæringer som "tro- og love-erklæringer" og ikke som lægeattester, da de ikke opfyldte de specifikke krav til lægeattester, herunder krav om diagnose eller objektiv undersøgelse. Hun understregede, at hun over for de personer, der kontaktede hende via sociale medier, tydeligt gjorde opmærksom på, at det var på "tro og love", og at hun ikke agerede som læge eller foretog lægelige vurderinger. Erklæringerne var udformet som en skabelon fra Børne- og Undervisningsministeriet, som hun ikke anså for en officiel lægeattest. Hun stoppede med at udstede erklæringerne, da sagen fik medieomtale.

Styrelsen for Patientsikkerheds Vurdering

Styrelsen for Patientsikkerhed vurderede, at de udstedte erklæringer var omfattet af bekendtgørelse nr. 908 af 18. august 2011 om afgivelse af erklæringer m.v. De begrundede dette med, at erklæringerne omhandlede patienters helbredsforhold, var udstedt af en autoriseret sundhedsperson (Tiltalte), indeholdt hendes autorisationsnummer, og var udformet med henblik på at finde anvendelse i privat- eller offentligretlige retsforhold. Styrelsen fremhævede, at der var et læge-/patientforhold, da udformningen af erklæringerne skete på baggrund af Tiltaltes kontakt med patienterne og ikke på baggrund af allerede foreliggende lægefaglige oplysninger. De afviste, at der var tale om administrative udtalelser eller "tro- og love-erklæringer", da en lægelig underskrift bekræftede indholdet.

Rettens Afgørelse

Retten fandt Tiltalte skyldig i begge forhold, idet erklæringerne blev anset for at være omfattet af bekendtgørelsen om afgivelse af erklæringer m.v. Retten lagde vægt på, at erklæringerne omhandlede patienters helbredsforhold, var underskrevet af Tiltalte med autorisationsnummer, var udarbejdet på baggrund af Tiltaltes kontakt med de pågældende, og var tiltænkt anvendelse i privat- eller offentligretlige forhold. Det blev også bemærket, at Tiltalte tog betaling for udstedelsen af erklæringerne, og at erklæringerne ikke var underskrevet af de pågældende selv.

Strafudmåling

Straffen blev fastsat til fængsel i 20 dage. Denne straf blev gjort betinget i en prøvetid på 1 år, jf. Straffeloven § 56, stk. 1. Betingelsen for den betingede dom er, at Tiltalte ikke begår noget strafbart i prøvetiden.

Retten lagde vægt på følgende formildende omstændigheder:

• Tiltalte er ustraffet.
• Tiltalte har gode personlige forhold.
• Der er forløbet en betydelig tid siden forholdene blev begået.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.