Vestre Landsret ophæver byrettens kendelse om henvisning af Koda-sag mod Vejen Kommune til landsretten i 1. instans

Sagen omhandler et principielt spørgsmål om, hvorvidt Vejen Kommune skal betale vederlag til Koda for brug af musik i kommunens pleje- og aktivitetscentre. Kernen i sagen er fortolkningen af begrebet "offentlig fremførelse" i Ophavsretsloven § 2, stk. 3 og Ophavsretsloven § 2, stk. 4.

Sagens Baggrund og Forløb

Sagen blev oprindeligt anlagt den 3. oktober 2018 ved Retten Esbjerg. Retten i Esbjerg besluttede den 12. december 2018 at henvise sagen til Vestre Landsret som 1. instans i medfør af Retsplejeloven § 226, stk. 1.

Kodas Argumentation

Koda argumenterede for, at der skal sondres mellem musikfremførelse for beboere på plejehjem (som ikke kræver vederlag) og musikfremførelse for borgere, der deltager i aktiviteter på centrene. Koda anførte, at:

• Kredsen af personer, der har adgang til musik på ældre- og aktivitetscentrene, er ubestemt og præget af udskiftning.
• Aktiviteterne er åbne for andre ældre og pårørende, ikke kun visiterede borgere.
• Der sker annoncering på hjemmesider, i lokalaviser og trykte programmer.
• Tilbuddene er åbne for alle pensionister, og musikfremførelsen står principielt åben for alle.
• Vejen Kommune har et massivt musikforbrug og omfattende aktivitetstilbud på ældreområdet.
• Særligt motionsholdene indebærer kumulativ musikfremførelse til et ubestemt og stort antal personer, hvor adgangen er fra gang til gang, hvilket adskiller sig fra lukkede sæsonhold.
• Der er ingen personlige bånd mellem Vejen Kommune som arrangør og de enkelte deltagere.

Vejen Kommunes og KL's Argumentation

Vejen Kommune, med støtte fra biintervenienten KL, påstod frifindelse og anførte, at der ikke er tale om offentlig fremførelse eller overføring til almenheden af musikværker. Deres argumenter inkluderede:

• På plejecentrene deltager udelukkende visiterede beboere og andre visiterede borgere, ikke andre borgere i kommunen.
• Koda har selv i eget informationsmateriale anført, at der ikke skal betales for brug af musik i disse tilfælde.
• Arrangementerne deltager udelukkende beboere med nærmeste pårørende, f.eks. ægtefæller.
• Der sker ingen offentlig annoncering, og det er ikke muligt for alle borgere at deltage.
• Der er personlige bånd mellem personalet og deltagerne.
• Musikken er ikke det primære formål, men tjener til at fremme sociale relationer.
• Afspilning af musik på aktivitetscentrene sker via CD'er og er ikke offentlig fremførelse i ophavsretslovens forstand.

Diskussion om Sagens Principielle Karakter

Vejen Kommune og KL anmodede om, at sagen blev henvist til landsretten, subsidiært behandlet af tre dommere i byretten. De anførte, at sagen er af principiel karakter og vil have generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen, idet den indebærer en principiel fortolkning af "offentlig fremførelse" i ophavsretsloven. En domfældelse ville have stor betydning for alle landets kommuner, og der findes ingen tidligere retspraksis på området. KL's biintervention understøttede sagens principielle karakter.

Koda protesterede mod henvisningen til landsretten og anførte, at det forhold, at sagen involverer fortolkning af en paragraf i ophavsretsloven, ikke nødvendigvis gør den principiel nok til henvisning. Koda foreslog i stedet, at tre dommere skulle deltage i byretten, jf. Retsplejeloven § 12, stk. 3, nr. 1. Koda afviste også, at en tidligere henvisning af en sag mellem Koda og FOF til Sø- og Handelsretten kunne tjene som præcedens, da den skete efter parternes aftale.

Landsrettens Afgørelse

Landsretten ophævede byrettens kendelse og hjemviste sagen til behandling i byretten i 1. instans. Dette skete i medfør af Retsplejeloven § 226, stk. 5, idet landsretten af egen drift skulle påse, at betingelserne for henvisning til landsretten i 1. instans var opfyldt, jf. Retsplejeloven § 226, stk. 1.

Landsretten fandt, at afgørelsen af den foreliggende sag ikke havde en sådan principiel karakter og generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt, at sagen burde kunne indbringes for Højesteret som 2. instans uden særlig tilladelse. Der foreligger ikke retspraksis vedrørende brug af musik på kommunale pleje- og aktivitetscentre, men der findes retspraksis vedrørende rammerne for "offentlig musikfremførelse" i sammenlignelige sager. Spørgsmålet om, hvorvidt aktiviteterne er åbne for alle, beror på en konkret bevisbedømmelse.