Afvisning af dækning for skade forvoldt af 18-årig med mental retardering og OCD

Klageren har en familieforsikring med ansvarsdækning hos LB Forsikring A/S. Sagen drejer sig om, hvorvidt selskabet er berettiget til at afvise dækning for en ansvarsskade forvoldt af klagerens datter, som var 18 år på skadetidspunktet.

Sagens omstændigheder

Skaden skete den 17. oktober 2012, hvor klagerens datter kastede sten efter en bus, hvilket resulterede i skader på bussen. LB Forsikring modtog et regreskrav fra Tryg Forsikring A/S, der var kaskoforsikringsselskab for den beskadigede bus.

Klageren udfyldte en skadeanmeldelse, hvoraf det fremgik, at datteren var sur på buschaufføren og kastede sten efter bussen, da den kørte fra stedet. Klageren anførte, at datteren havde smadret ruderne, og erkendte, at datteren var skyld i uheldet.

LB Forsikring afviste dækning med henvisning til, at skaden var forvoldt med forsæt.

Klageren anførte efterfølgende, at datteren er født med en hjerneskade, er lettere retarderet, har OCD og var i en højspændt stresssituation på grund af en flytning og skoleskift. Klageren mente derfor, at datteren ikke kunne handle fornuftmæssigt i situationen.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet for Forsikring og anført, at datteren er kommet i klemme på grund af manglende kommunikation. Hun har fremlagt epikriser fra psykiatrisk afdeling, der beskriver datterens tilstand som "Middelsvær mental retardering m påvirkning af adfærd" og "Tilpasningsreaktion m overvejende adfærdsforstyrrelse".

LB Forsikring har fastholdt sin afgørelse og anført, at datteren havde en ond vilje og hensigt til at forvolde skaden, da hun kastede sten mod bussen, fordi hun var jaloux. Selskabet har henvist til tidligere afgørelser fra Ankenævnet, hvor forsæt er blevet statueret trods psykiske lidelser.

Efter sin gennemgang af sagen finder nævnet, at klagerens datter har fremkaldt forsikringsbegivenheden forsætligt, jf. forsikringsaftalelovens § 18, stk. 1. Nævnet finder, at der ikke er fornødent grundlag for at antage, at datteren i skadeøjeblikket har været i en sådan sindstilstand, at hun har manglet evnen til at handle fornuftsmæssigt. Selskabets forbehold for forsæts skade skal derfor ikke bortfalde, jf. forsikringsaftalelovens § 19, stk. 1, og nævnet kan herefter ikke kritisere, at selskabet som sket har afvist at dække skaden på køretøjet.

Det, som klageren i øvrigt har anført, findes ikke at kunne føre til et andet resultat.

Som følge heraf bestemmes:

Klageren får ikke medhold.