Afgørelse vedrørende afvisning af dækning for skade på motorbåd grundet manglende kaskoforsikring for vintersejlads

Klageren havde en lystfartøjsforsikring hos Tryg Forsikring A/S og klagede over, at selskabet afviste dækning for en skade på hans motorbåd. Skaden skete i januar 2013.

Sagens omstændigheder

Klageren anførte, at han den 10. december 2012 telefonisk aftalte med Tryg Forsikring A/S, at hans lystfartøjsforsikring skulle dække båden om vinteren. Den 9. januar 2013 sank båden i ... havn, hvilket han anmeldte til selskabet samme dag. Den 16. januar 2013 modtog han en mail fra selskabet om, at forsikringen ville blive ændret tilbage til, hvordan den var før den 10. december 2012. Han mente, at selskabet ikke burde henvise til policen af 10. december 2012, da det netop var aftalt, at den skulle ændres. Han anførte også, at det først den 16. januar 2013 blev oplyst, at ... havn var delvist godkendt, og at han derfor ikke havde haft mulighed for at indrette sig efter dette. Han ønskede, at selskabet dækkede skaden eller udbetalte forsikringspræmien.

Tryg Forsikring A/S anførte, at klagerens forsikring blev tegnet den 1. marts 2008, og at han ved tegningen modtog forsikringsbetingelserne. Selskabet anførte, at klageren den 10. december 2012 kontaktede dem for at sætte forsikringssummen op, hvilket blev gjort. Han anmodede ikke om at ændre forsikringen til kaskodækning for vintersejlads. Selskabet henviste til, at forsikringen ikke omfattede kaskoforsikring i forbindelse med vintersejlads, og at båden lå i en B-havn, hvor det ikke var muligt at tegne en forsikring, der dækkede i perioden 16. november til 31. marts. Selskabet henviste desuden til Forsikringsaftaleloven § 52 om tabsbegrænsningspligt.

Klageren svarede, at han kontaktede forsikringen for at ændre den, så den dækkede henliggen i vandet, og at han derfor skulle kaskoforsikres. Han var ikke blevet gjort opmærksom på, at ... havn var inddelt i klassificeringer, før hans advokat kontaktede forsikringen. Han fastholdt, at han havde tegnet kaskoforsikring til vintersejlads, og at han havde et vidne på, at samtalen kun handlede om kaskoforsikring.

Nævnet fandt det ikke bevist, at klageren havde tegnet kaskoforsikring i forbindelse med vintersejlads. Derfor kunne nævnet ikke kritisere, at selskabet havde afvist at yde forsikringsdækning for skaden på motorbåden. Klagerens øvrige anførsler kunne ikke føre til et andet resultat.

Som følge heraf blev det bestemt, at klageren ikke fik medhold.