Sag om uenighed i fastsat méngrad efter knæskade

Sagen drejer sig om en klage over størrelsen af den erstatning, Tryg Forsikring A/S har udbetalt til forsikringstageren i forbindelse med et anerkendt ulykkestilfælde den 28. november 2011. Selskabet havde udbetalt en godtgørelse svarende til en méngrad på 5 %, baseret på Arbejdsskadestyrelsens méntabel punkt D.2.7.7.

Sagens omstændigheder

• Klageren anmeldte ulykken den 22. december 2011, hvor hun beskrev, at hun under en gåtur med sin hund fik skadet sit højre knæ.
• En MR-scanning den 2. januar 2012 viste en grad 2 læsion i baghornet af mediale menisk.
• Klageren fik foretaget en artroskopi den 17. januar 2012.
• Et år efter ulykken anmodede klageren om ménerstatning.
• Selskabet indhentede en funktionsattest, der bl.a. viste, at klageren tidligere havde slået sit højre knæ som 17-årig, og at hun havde smerter ved bevægelse, følelse af at noget 'smutter' i knæet, samt overfølsom hud over knæet.

Parternes argumenter

• Klageren gjorde gældende, at hun var berettiget til en højere méngrad på 10 %, da hun udover meniskskade også havde en bruskskade, og at hun fortsat havde daglige smerter og problemer med at gå på trapper, løbe, gå i hug og ligge på knæ.
• Selskabet fastholdt sin afgørelse om en méngrad på 5 % og henviste til, at klageren ifølge de lægelige oplysninger ikke havde skurren i knæet, normal bevægelighed, ingen sideløshed eller skuffeløshed, intet muskelsvind eller hævelse af knæet. Selskabet anførte desuden, at bruskforandringer ikke opstår som følge af en skade, men er noget, der opstår med tiden. Selskabet henviste til forsikringsbetingelsernes stk. 27 om muligheden for at forelægge spørgsmålet om méngradens størrelse for Arbejdsskadestyrelsen.

Ankenævnet fandt, at klageren ikke havde godtgjort, at méngraden som følge af ulykken var 8 % eller mere. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at pålægge selskabet at udbetale yderligere godtgørelse for varigt mén. Derfor blev det bestemt, at klageren ikke fik medhold.