Sag om afvisning af ulykkesforsikringsdækning efter rutsjebaneulykke

Sagen drejer sig om en forsikringstagers klage over, at LB Forsikring A/S har afvist at udbetale erstatning for en whip-lash skade, som hun pådrog sig i en rutsjebaneulykke den 22. juli 2010.

Sagens omstændigheder

• Forsikringstageren havde en ulykkesforsikring i LB Forsikring A/S.
• Selskabet afviste dækning med henvisning til, at hændelsen ikke var egnet til at forårsage en varig nakkeskade.
• Arbejdsskadestyrelsen havde oprindeligt vurderet méngraden til 10 %, men revurderede senere sagen og fastsatte méngraden til mindre end 5 %, da de ikke fandt sammenhæng mellem de nuværende gener og hændelsen.
• Klagerens egen læge havde noteret spændinger og knasen i nakken samt gigtgener før ulykken.
• Efter ulykken blev der konstateret stramning i nakken, og kiropraktoren diagnosticerede whiplash.
• En neurologisk speciallægeerklæring konkluderede, at uheldet havde resulteret i en halsrygsdistorsion med kroniske smerter og reduceret funktionsniveau.

Parternes argumenter

• Klagerens advokat anmodede om, at sagen blev afvist i henhold til nævnets vedtægter § 4, så spørgsmålet kunne forelægges Retslægerådet.
• Selskabet henviste til Arbejdsskadestyrelsens revurdering, hvor méngraden blev fastsat til under 5 %, og at deres rådgivende læge var enig i denne vurdering. Selskabet henviste til forsikringsbetingelsernes punkt 7.10 og 11.20, hvor de benytter samme praksis som Arbejdsskadestyrelsen for så vidt angår méngradsfastsættelser.
• Arbejdsskadestyrelsen fastholdt deres afgørelse om, at hændelsen ikke var egnet til at give varige gener, da skadesmekanismen ved kørsel i rutsjebane ikke kunne sidestilles med et acceleration/decelerationstraume ved en påkørsel.

Forsikringsbetingelser

• Forsikringen dækker ikke sygdomstilfælde eller ulykkestilfælde, hvis hovedårsag er sygdom eller en bestående lidelse.
• Invaliditetsprocenten fastsættes i lighed med reglerne i Arbejdsskadesikringsloven § 18, stk. 1 og 2.

Nævnet fandt, at det ikke var bevist, at hændelsen den 22/7 2010 havde påført klageren et varigt mén på mindst 5 %. På det foreliggende grundlag kunne nævnet herefter ikke kritisere selskabets afgørelse.

Derfor blev det bestemt, at klageren ikke fik medhold.