Frifindelse i sag om overtrædelse af husdyrgødningsbekendtgørelsen

Denne sag omhandler en ankesag ved Vestre Landsret, hvor Tiltalte I/S var tiltalt af Anklagemyndigheden for overtrædelse af reglerne om udbringning af husdyrgødning, specifikt relateret til manglende jordprøver.

Sagens Baggrund

Sagen udsprang af, at Tiltalte I/S ikke havde fået udtaget de krævede kvælstof- og fosforanalyser af jord i 2009. Disse prøver skulle ifølge reglerne udtages mindst hvert 3. år (nu hvert 4. år) for at dokumentere overholdelse af betingelserne for at udbringe en husdyrgødningsmængde svarende til 2,3 dyreenheder pr. hektar. Hvis disse betingelser ikke var opfyldt, måtte der højst udbringes 1,7 dyreenheder pr. hektar. Tiltalen angik udbringning af 2,16 dyreenheder pr. hektar.

Forklaringer og Bevisførelse

• Interessent 1 (fra Tiltalte I/S) forklarede, at han forventede, at Landbo Limfjord havde sørget for jordprøverne for 2009. Han huskede ikke, hvem der bestilte prøverne i 2006, men det var sandsynligvis ham selv, da han dengang drev bedriften alene. Bedriften blev først et interessentskab i 2008. Han bemærkede, at hverken han eller interessentskabet tidligere havde overtrådt landbrugslovgivningen.

• Vidne 1 (fra NaturErhvervstyrelsen) forklarede, at jordprøverne bruges til indberetninger til EU. Da bedriften blev et interessentskab i 2008, blev den betragtet som en ny landbrugsvirksomhed. Styrelsens kontrol retter sig mod den juridiske person. Vidnet bekræftede, at der ikke findes en bestemmelse, der forhindrer anvendelse af reglen om udbringning af 2,3 dyreenheder pr. hektar, selvom prøver ikke er udtaget i en planperiode. Dog skal landmanden til enhver tid kunne dokumentere overholdelse af reglerne. Ved kontrolbesøget i 2013 blev overholdelsen af reglerne for planåret 2010/2011 samt de to forudgående planperioder (2008/2009 og 2009/2010) undersøgt. Da der ikke var udtaget prøver ved afslutningen af disse perioder, forelå der en overtrædelse.

• Vidne 2 (fra Landbo Limfjord) forklarede, at de ikke var bestilt til at udtage jordprøver for bedriften i 2006, men blev bestilt til 2012. Hun mente at have gjort opmærksom på behovet for prøver i 2009, men kunne ikke konkret huske det. Hun bekræftede, at analyseresultaterne for fosfor- og kvælstof i jorden ikke var foruroligende, og at anvendelsen af undtagelsesbestemmelsen om 2,3 dyreenheder pr. hektar ikke havde belastet markerne. Myndighedernes interesse lå alene i antallet og datoen for udtagelse af prøverne, ikke selve analyseresultaterne.

Landsrettens Begrundelse og Resultat

Landsretten behandlede en tiltale vedrørende udbringning af husdyrgødning svarende til 2,16 dyreenheder pr. hektar. Det blev lagt til grund, at den dagældende Husdyrgødningsbekendtgørelsen § 27, stk. 3 tillod udbringning af 2,3 dyreenheder pr. hektar, forudsat at betingelserne i bekendtgørelsens bilag 2 var overholdt. Hvis ikke, var grænsen 1,7 dyreenheder pr. hektar.

En central betingelse var, at der skulle foretages kvælstof- og fosforanalyser af jord i omdrift mindst hvert 3. år. Landsretten fastslog, baseret på bestemmelsens udformning og vidneforklaringer, at prøver udtaget ved en planperiodes udløb dækker denne periode samt de to forudgående planperioder. De prøver, der blev udtaget i maj 2012, dækkede således planperioderne 2009/2010, 2010/2011 og 2011/2012.

Landsretten fandt, at der ikke var hjemmel i bekendtgørelsen for NaturErhvervstyrelsen til at kræve, at en prøve, der dækkede planperioden 2010/2011 (som tiltalen angik), skulle have været udtaget allerede ved afslutningen af denne specifikke planperiode. Den manglende udtagelse af prøver i slutningen af planperioden 2008/2009, som reelt var baggrunden for tiltalen, kunne have været sanktioneret ved en rettidig kontrol og tiltale, der rettede sig mod de forudgående perioder.

Da der ikke forelå hjemmel til at pålægge straf for den planperiode, tiltalen angik, og i overensstemmelse med princippet i Straffeloven § 1 (nulla poena sine lege), tog landsretten Tiltalte I/S' påstand om frifindelse til følge.

Afgørelse

Tiltalte I/S frifindes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter.