Landsret stadfæster dom i våbensag da anklagemyndighedens krav om skærpelse krævede en bevisvurdering, som ikke kunne foretages under en udmålingsanke

Sagen omhandler anklagemyndighedens anke af en dom fra Retten i Svendborg. Tiltalte var i byretten blevet dømt for overtrædelse af våbenloven. Sagen blev i landsretten behandlet uden tiltaltes tilstedeværelse i henhold til Retsplejeloven § 921, stk. 2.

Anklagemyndighedens påstand

Anklagemyndigheden ankede dommen med påstand om skærpelse. De ønskede, at forholdet skulle bedømmes efter den strengere bestemmelse i Straffeloven § 192 a, stk. 1, nr. 1, som omhandler besiddelse af skydevåben under særligt skærpende omstændigheder, jf. Våbenloven § 1, stk. 1 og Straffeloven § 89.

Landsrettens processuelle afvisning

Landsretten konstaterede, at anken var rejst som en ren "udmålingsanke", det vil sige en anke, der kun vedrører straffens længde og ikke skyldsspørgsmålet. At vurdere, om der forelå "særligt skærpende omstændigheder", ville kræve en ny bevisvurdering vedrørende tiltaltes skyld. Da landsretten ikke kan tage stilling til skyldsspørgsmål under en udmålingsanke, kunne den ikke behandle anklagemyndighedens centrale argument for strafskærpelse.

Byrettens dom i sagen mod tiltalte stadfæstes.

Landsrettens begrundelse

Landsretten fastslår, at anklagemyndighedens anke af 15. november 2016 udelukkende vedrører strafudmålingen (en såkaldt udmålingsanke). Anklagemyndighedens ønske om at få forholdet henført under Straffeloven § 192 a, stk. 1, nr. 1, forudsætter en vurdering af, om besiddelsen af pistolen skete under "særligt skærpende omstændigheder".

En sådan vurdering indebærer en prøvelse af beviserne for tiltaltes skyld. Landsretten konkluderer, at den ikke kan tage stilling til et skyldsspørgsmål under en anke, der alene omhandler straffens længde.

Afgørelse

På baggrund af de processuelle begrænsninger kan landsretten ikke imødekomme anklagemyndighedens påstand om at anvende den skærpede bestemmelse. Straffen, som byretten har fastsat for overtrædelse af våbenloven, findes passende.

Derfor stadfæstes byrettens dom. Statskassen pålægges at betale sagens omkostninger for landsretten.