Frihedsberøvelse af asylansøger administrativt udvist efter Udlændingeloven § 25a, stk. 2

Denne sag omhandler en udlændings frihedsberøvelse og spørgsmålet om dennes lovlighed under en verserende asylsag. Udlændingen kærede en kendelse fra Retten i Hillerød, der havde fundet frihedsberøvelsen lovlig og forlænget den.

Sagens Baggrund og Forløb

Udlændingen blev frihedsberøvet den 11. september 2012 i medfør af Udlændingeloven § 37, jf. Udlændingeloven § 36, stk. 1. Frihedsberøvelsen blev kendt lovlig og forlænget af Retten i Hillerød med frist til den 11. oktober 2012. Udlændingen kærede kendelsen med påstand om løsladelse, mens Rigspolitiet nedlagde påstand om fortsat frihedsberøvelse.

Rigspolitiets Redegørelse

Rigspolitiet fremlagde en redegørelse, der beskrev udlændingens forløb og begrundelsen for frihedsberøvelsen:

Anholdelse og Første Asylansøgning

• Den 2. august 2012 blev udlændingen anholdt af Københavns Politi som cykeltaxachauffør uden rejsedokumenter.
• Udlændingen oplyste at være fløjet fra New Delhi til Europa og rejst videre til Danmark, hvor han ankom den 31. juli 2012.
• Han oplyste at være født og opvokset i Rajastan, Indien, og havde betalt 2,5 mio. indiske rupees til en agent for en arbejdstilladelse.
• Udlændingen søgte asyl i Danmark.
• Han blev sigtet for overtrædelse af Udlændingeloven § 59, stk. 1, nr. 2 for ulovligt ophold, men Københavns Politi meddelte tiltalefrafald i medfør af Retsplejeloven § 722, stk. 1, nr. 1.
• Udlændingestyrelsen udviste udlændingen af Danmark med indrejseforbud i 2 år i medfør af Udlændingeloven § 25a, stk. 2 og Udlændingeloven § 32, stk. 4. Der blev ikke fastsat en udrejsefrist på grund af asylansøgningen.

Skiftende Identiteter og Forklaringer

• Fingeraftryk optaget den 3. august 2012 matchede fingeraftryk fra den 10. december 2011, hvor udlændingen under en anden identitet (nationalitet: Afghanistan) også var blevet anholdt som cykeltaxachauffør og havde søgt asyl, men undladt at melde sig i Center Sandholm.
• Ved en identitetsafhøring den 11. september 2012 oplyste udlændingen, at han aldrig havde haft pas, og gav en ny, afvigende rejserute og opvæksthistorie. Han indrømmede at have givet urigtige oplysninger tidligere for at undgå yderligere spørgsmål.
• Udlændingen blev indskærpet betydningen af Udlændingeloven § 40 om pligt til at medvirke til sagens oplysning.

Rigspolitiets Juridiske Argumentation

Rigspolitiet fastholdt, at frihedsberøvelsen var nødvendig for at sikre muligheden for udsendelse. De anførte, at den korrekte hjemmel for frihedsberøvelsen i denne sag var Udlændingeloven § 36, stk. 1. De bemærkede dog, at Udlændingeloven § 36, stk. 4, nr. 2 eller Udlændingeloven § 36, stk. 4, nr. 3 kunne være relevante, hvis udlændingen bevidst lagde væsentlige hindringer i vejen for asylsagens oplysning ved at give urigtige oplysninger eller undlade at medvirke. Rigspolitiet lagde vægt på, at udlændingen to gange havde søgt asyl efter at være antruffet af politiet og ikke af egen drift.

Landsrettens Afgørelse

Østre Landsret fandt, at der ikke var hjemmel i Udlændingeloven § 36, stk. 1 til at frihedsberøve udlændingen, så længe asylsagen verserede. Dette gjaldt, selvom udlændingen var administrativt udvist i medfør af Udlændingeloven § 25a, stk. 2, nr. 1 og Udlændingeloven § 32, stk. 4.

Landsretten henviste til forarbejderne til Udlændingeloven § 36, stk. 3 og Udlændingeloven § 36, stk. 4, som specifikt blev indsat for at give hjemmel til frihedsberøvelse af asylansøgere, der enten er administrativt udvist, eller som lægger væsentlige hindringer i vejen for oplysningen af asylsagen. Dette indebar, at den generelle bestemmelse i Udlændingeloven § 36, stk. 1 ikke kunne anvendes i den foreliggende situation.

Afgørelse: Udlændingen blev løsladt.