LB Forsikring: Opkrævning af selvrisiko ved stenslagsskade - spørgsmål om objektivt ansvar efter færdselsloven

Klageren har en bilforsikring hos LB Forsikring A/S og klager over, at selskabet har opkrævet selvrisiko i forbindelse med en stenslagsskade.

Sagens omstændigheder

Klageren forklarer, at han kørte bag en anden bil, da denne slyngede en sten op, som ramte klagerens forrude og forårsagede et stenslag. Klageren tog et billede af den pågældende bil. Da ruden efterfølgende revnede, måtte den udskiftes.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren mener, at modparten er objektivt ansvarlig i henhold til Færdselslovens § 101, og at LB Forsikring derfor ikke er berettiget til at opkræve selvrisiko. Han henviser til en tidligere afgørelse (AK 43.070), hvor Ankenævnet fandt, at der var tale om et Færdselslovens § 101-ansvar, da en bliktagplade blev slynget op fra et hjul. Klageren mener ikke, at det gør en forskel, om det er en sten eller en plade, der slynges op. Han mener, at det er irrelevant, om skaden er hændelig eller ej, da der er objektivt ansvar ifølge Færdselslovens § 101.

Klageren anfører, at forsikringsselskaberne har indgået en stenslagsaftale, hvor de har besluttet at frafalde regres, formentlig af administrative grunde. Han mener, at denne aftale hindrer et forsøg på regres og generel retspraksis, hvilket ikke skal komme ham som kunde til skade. Klageren mener, at han har sandsynliggjort, at det var modparten, der forårsagede skaden, og da LB Forsikring ikke har forsøgt at kontakte modparten med henblik på regres, bør selskabet tilbagebetale den indbetalte selvrisiko.

Selskabets påstand og argumenter

LB Forsikring mener ikke, at der er tale om et færdselsuheld i henhold til Færdselslovens § 101, stk. 1, og at modparten derfor ikke kan pålægges et objektivt ansvar for skaden. Selskabet henviser til, at modparten har foretaget en almindelig forsvarlig overhaling på landevej uden påvist ekstraordinær løs vejbelægning eller andre særlige omstændigheder. Selskabet mener desuden, at det ville være yderst vanskeligt at bevise, at stenslaget faktisk var forårsaget af modparten, da modparten næppe kan have bemærket, at han er kørt over en lille sten.

LB Forsikring mener, at kendelse 43.070 ikke er sammenlignelig med den konkrete skade, idet blikpladen i den sag betragtes som en større genstand, og føreren var vidende om, at han kørte over den. Selskabet henviser i stedet til kendelse 41.683, hvor selskabet ikke blev kritiseret for ikke at statuere objektivt ansvar jf. Færdselslovens § 101, stk. 1.

LB Forsikring anfører, at stenslagsaftalen ikke forhindrer forsøg på regres, da der ikke foreligger et ansvar fra modpartens side. Selskabet fastholder, at skaden ikke udgør et færdselsuheld, jf. Færdselslovens § 101, stk. 1, og at det hverken er erkendt eller bevist, at den fotograferede bil har slynget en sten op på klagerens forrude.

Nævnet finder ikke grund til at betvivle klagerens oplysninger om, at den bil, der kørte foran ham, forvoldte stenslaget, men nævnet finder, at der ikke er oplyst om omstændigheder, der giver grundlag for at antage, at denne er ansvarlig efter en culpa-bedømmelse. Det bliver således afgørende, om forholdet er omfattet af færdselslovens objektive erstatningsregel. Nævnet er ikke bekendt med nyere retsafgørelser herom. Efter betænkning nr. 1036 fra 1985 om erstatning og forsikring for skader opstået ved benyttelse af motordrevne køretøjer side 38, jf. side 160, vil stenslag efter omstændighederne kunne være omfattet af den strenge erstatningsregel i Færdselslovens § 101, stk. 1.

Efter det oplyste har selskabet med en række andre selskaber indgået en aftale om ikke at rette regreskrav i stenslagssager. Det må således antages at være et spørgsmål af ikke uvæsentlig praktisk betydning og er af principiel juridisk karakter. Nævnet finder derfor, at det er rigtigst, at dette spørgsmål afgøres ved domstolene. Nævnet afviser dermed i medfør af vedtægternes § 4 at behandle sagen.