Tvist om erstatningsopgørelse og forældelse ved ejerskifteforsikring

Denne sag omhandler en klage fra en forsikringstager over Tryg Forsikring A/S's erstatningsopgørelse i forbindelse med en ejerskifteforsikring. Klageren havde i 2007 anmeldt revner i en læmur, hvorefter Tryg accepterede en vurdering på 35.000 kr. til nedrivning og genopførelse af muren. Klageren iværksatte dog ikke arbejdet umiddelbart. I 2012 indhentede klageren et nyt tilbud, som lød på 80.375 kr. plus 18.250 kr. for et stakit, hvilket Tryg afviste at dække. Tryg begrundede afvisningen med, at yderligere omkostninger var forældede i henhold til Forsikringsaftaleloven § 29, og at opgørelsen tog udgangspunkt i priser på skadetidspunktet.

Parternes argumenter

• Klageren anførte, at der var tale om en konstruktionsfejl, og at muren hele tiden skulle have været revet ned. Klageren mente, at det var Trygs ansvar at dække de faktiske udgifter til udbedring af skaden.
• Tryg anførte, at et eventuelt yderligere erstatningskrav var forældet, da der var gået mere end 3 år fra anerkendelsen af skaden og til fremsættelsen af kravet. Selskabet henviste til, at erstatningen beregnes som nyværdierstatning baseret på priserne på skadetidspunktet.

Nævnet fandt, at Tryg Forsikring A/S var berettiget til at afvise yderligere erstatningskrav, da erstatningen skal beregnes ud fra priserne på skadetidspunktet, jf. forsikringsbetingelserne. Nævnet var desuden enig med selskabet i, at kravet på yderligere erstatning ville være forældet. Klageren fik derfor ikke medhold.