Dom for terrorisme, tilslutning til IS og overtrædelse af rejseforbud; straffens længde
Sagstype
Nævningesag
Status
Endelig
Dato
17. december 2024
Sted
Østre Landsret
Sagsemner
Personlig frihed, fred og æreStatsforfatning, sikkerhed og terrorisme
Eksterne links
Læs hele sagenDokument
Parter
Rettens personale: Dommer: Line Bjørklund, Dommer: Beth von Tabouillot, Dommer: Jørn Kempel,
Partsrepræsentant: Forsvarer: Mehmet TASÇI, Forsvarer: Michael Juul Eriksen,
Part: Anklagemyndigheden: Anklagemyndigheden
Lovreferencer
Denne sag omhandler en tiltalt, der er anklaget for terrorisme og tilknytning til terrororganisationen Islamisk Stat (IS). Sagen har et komplekst forløb med tidligere retsforfølgning i Tyrkiet og en efterfølgende ankesag i Danmark.
Sagens Baggrund i Tyrkiet
Tiltalte blev oprindeligt dømt i Tyrkiet for medlemskab af en væbnet terrororganisation (DAES-ISIL) og idømt 4 år og 2 måneders fængsel. Denne dom blev dog ophævet af Republikken Tyrkiets Højesteret den 22. januar 2020 og hjemvist til fornyet behandling. Ved en endelig dom afsagt af Kilis Special Straffedomstol den 1. juli 2022 blev tiltalte idømt en ubetinget fængselsstraf på 1 år, 6 måneder og 22 dage for overtrædelse af den tyrkiske straffelovs § 314, stk. 2. Straffen blev reduceret på grund af tiltaltes "effektive anger" og de oplysninger, han bidrog med om organisationens struktur og aktiviteter. Det blev lagt til grund, at tiltalte tilsluttede sig IS i Syrien i 2013, var vagtsoldat, indsamlede religiøse afgifter for IS, og forlod organisationen efter ca. 12 måneder på grund af grusomheder. Den tyrkiske straf er fuldbyrdet.
Sagens Forløb i Danmark
Sagen blev anket til Østre Landsret af tiltalte med påstand om frifindelse, mens anklagemyndigheden påstod stadfæstelse af byrettens dom. Påtalen i sagen er sket efter justitsministerens påbud.
Landsretten behandlede sagen med nævninger og dommere og vurderede tiltaltes skyld i fem forhold:
Forhold 1: Trusler og Tilskyndelse
Landsretten tiltrådte byrettens vurdering af, at tiltalte i en video truede med drab for at skræmme den danske befolkning og tilskyndede til forbrydelse. Dette skete i forening med andre medgerningsmænd, og tiltalte havde det fornødne forsæt til handlingerne, som var omfattet af Straffeloven § 114, stk. 3 og Straffeloven § 136, stk. 1.
Forhold 2: Ulovligt Ophold i Konfliktområde
Det blev lagt til grund, at tiltalte som dansk statsborger opholdt sig i al-Raqqa-distriktet fra den 30. september 2016 til juni 2017, et område omfattet af Bekendtgørelse nr. 1200 af 28. september 2016 om forbud mod indrejse eller ophold i visse konfliktområder § 1, stk. 1, nr. 1. Landsretten fandt, at tiltalte var skyldig i dette forhold, idet ukendskab til strafbestemmelsen ikke udelukker forsæt.
Forhold 3
Landsretten tiltrådte byrettens grunde for at finde tiltalte skyldig i dette forhold.
Forhold 4: Hvervning og Kamphandlinger
Tiltalte var tiltalt for at have ladet sig hverve af IS, indgået i deres væbnede styrke og deltaget i kamphandlinger. Landsretten vurderede spørgsmålet om ne bis in idem (dobbeltstraf) i forhold til den tyrkiske dom. Retten fandt, at der ikke var tale om "samme handling", da gerningsperioden i den tyrkiske dom (10. december 2017) og den danske tiltale (august 2013 til marts 2017) var forskellige. Derfor var retsforfølgning i Danmark ikke udelukket efter Straffeloven § 10 a, stk. 1. Landsretten fandt det bevist, at tiltalte havde forsæt til at begå handlinger omfattet af Straffeloven § 114 og Straffeloven § 114 a.
Forhold 5: Støtte til IS efter Danmarks Militære Indsats
Tiltalte var tiltalt for at have støttet IS i en periode, hvor Danmark var militært involveret i konflikten mod IS (Operation Inherent Resolve), hvilket er omfattet af Straffeloven § 101 a, stk. 1. Landsretten frifandt dog tiltalte i dette forhold. Selvom tiltaltes onkel og bror var bekendt med Danmarks deltagelse, og tiltalte havde adgang til nyheder, fandt et flertal af nævningerne og dommerne ikke, at det var bevist, at tiltalte vidste eller indså muligheden for, at Danmark var indtrådt i væbnet kamp mod IS, som tiltalte havde tilsluttet sig.
Landsrettens Afgørelse
Østre Landsret ændrede byrettens dom og fandt tiltalte skyldig i flere forhold, mens han blev frifundet i ét forhold.
Skyldkendelse
- Forhold 1: Tiltalte blev fundet skyldig i at have truet med drab med det formål at skræmme den danske befolkning og tilskyndet til forbrydelse gennem sin aktive deltagelse i en video, hvor der skulle skydes mod personer, der havde markeret sig i den danske offentlighed. Dette blev anset for at være i strid med Straffeloven § 114, stk. 3 og Straffeloven § 136, stk. 1.
- Forhold 2: Tiltalte blev fundet skyldig i ulovligt ophold i et konfliktområde (al-Raqqa-distriktet) i perioden fra den 30. september 2016 til juni 2017, i strid med Straffeloven § 114 j, stk. 1 og Bekendtgørelse nr. 1200 af 28. september 2016 om forbud mod indrejse eller ophold i visse konfliktområder § 1, stk. 1, nr. 1.
- Forhold 3: Tiltalte blev fundet skyldig i dette forhold på de af byretten anførte grunde.
- Forhold 4: Tiltalte blev fundet skyldig i at have ladet sig hverve af terrororganisationen IS, indgået i dens væbnede styrke og deltaget i kamphandlinger under særligt skærpende omstændigheder fra den 1. juli 2016. Retten fandt, at princippet om ne bis in idem ikke forhindrede retsforfølgning, da den tyrkiske dom om medlemskab af IS vedrørte en anden gerningstid og dermed ikke var den "samme handling" som det danske forhold. Dette blev anset for at være i strid med Straffeloven § 114 c, stk. 3 og Straffeloven § 21.
- Forhold 5: Tiltalte blev frifundet i dette forhold, da landsretten ikke fandt det bevist, at han havde det fornødne forsæt med hensyn til Danmarks militære involvering i konflikten mod IS, som omhandlet i Straffeloven § 101 a, stk. 1.
Strafudmåling
Straffen blev fastsat til fængsel i 9 år og 6 måneder. Ved strafudmålingen lagde retten vægt på forholdenes alvorlige karakter, herunder den tidsmæssige udstrækning af overtrædelsen af Straffeloven § 114 c, stk. 3. Den tyrkiske fængselsstraf på 1 år, 6 måneder og 22 dage blev også taget i betragtning i henhold til Straffeloven § 89.
Omkostninger
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.
Lignende afgørelser