Afvisning af dækning for skade på udhus grundet manglende bevis for nærliggende skaderisiko

Klageren havde tegnet en ejerskifteforsikring med udvidet dækning hos Dansk Boligforsikring A/S og klagede over selskabets behandling af en anmeldt skade på ejendommen, der bestod af dårlig fundering og revner i væg og gulv. Selskabet afviste dækning med henvisning til, at klageren ikke havde godtgjort, at skadebegrebet var opfyldt, og afviste at dække udgifter til yderligere undersøgelser.

Sagens omstændigheder

• Ejendommen blev overtaget af klageren den 15/10 2010, og ejerskifteforsikringen blev tegnet på baggrund af en tilstandsrapport dateret 29/7 2010.
• Tilstandsrapporten beskrev ejendommen som bestående af tre bygninger: bygning A (beboelse), bygning B (udhus/skur) og bygning C (overdækket terrasse).
• Rapporten noterede alvorlige skader (K2) på udhusets fundamenter/sokler, ydervægge og indvendige vægge, herunder løs sokkelpuds, løse fuger, åbne samlinger mellem brædder og mindre revner i letbetonvægge.
• Klageren anmeldte skaden den 8/1 2012, efter at have opdaget dårlig fundering, revner i murstensvæg og revner i gulv.
• Selskabets besigtigelseskonsulent konstaterede sætninger i tilbygningen fra 1967 (bygning B) med revnedannelse i terrændækket og ydermuren. Konsulenten vurderede, at tilbygningen bar præg af sjusket udførelse, men at sætningen ikke udgjorde en nærliggende risiko for yderligere skade.

Parternes argumenter

• Klageren anførte, at konsulenten havde anbefalet en jordbundsanalyse, hvilket ikke fremgik af selskabets begrundelse for afvisning. Klageren bestred også selskabets vurdering af skævheder i gulvet og revnernes omfang.
• Selskabet fastholdt, at skævhederne var inden for det tilladelige, og at revnerne ikke havde konstruktiv betydning. Selskabet henviste til, at Ankenævnet for Forsikring i lignende sager havde udtalt, at minimale restsætninger over tid ikke udgør en skade.
• Klageren indhentede en rapport fra et rådgivende ingeniørfirma, der konkluderede, at revnerne skyldtes sætning af fundamentet i det sydøstlige hjørne af garagen, utilstrækkelig funderingsdybde og dårlig udførelse.
• Selskabet anførte, at klageren ikke havde sandsynliggjort, at revnerne gik ud over, hvad der kunne forventes på baggrund af bygningens alder og funktion, samt tilstandsrapportens anmærkninger.

Ankenævnet fandt, at det anmeldte forhold ikke udgjorde en aktuel skade i basisforsikringens forstand, og at der ikke var bevis for nærliggende risiko for skade. Forholdet var heller ikke omfattet af forsikringens udvidede dækningsområde, og der var intet grundlag for at pålægge selskabet at dække udgifter til yderligere undersøgelser. Derfor fik klageren ikke medhold.