Afvisning af fortsættelsesforsikring efter leverandørskifte af pensionsordning

Sagen drejer sig om syv klager, der er omfattet af firmapensionsordninger i Danica Pension. Klagerne er utilfredse med, at selskabet har afvist at oprette fortsættelsesforsikringer i forbindelse med deres arbejdsgivers skift af pensionsleverandør. Selskabet ændrede klagernes pensionsordninger til præmiefri forsikringer (fripolicer) med henvisning til, at klagerne ikke anmodede om at videreføre ordningerne inden for en 3-måneders frist.

Det fremgår, at klagerne var ansat i en virksomhed, der havde en firmapensionsaftale med selskabet. Arbejdsgiveren opsagde pensionsaftalen, da hele pensionsporteføljen blev flyttet til et andet pensionsselskab. Selskabet bekræftede opsigelsen og oplyste, at den enkelte medarbejders pension ville blive ændret til en præmiefri pension. Medarbejderne blev informeret om muligheden for at fortsætte deres pensioner på privat basis inden for en frist på tre måneder.

Klagerne oprettede ikke fortsættelsesforsikringen inden for fristen. En pensionsrådgiver kontaktede selskabet for at få et videreførselstilbud, men selskabet afviste med henvisning til, at klagerne skulle have anmodet herom inden fristen.

Klagernes advokat har anført, at Danica Pension var i ond tro allerede på opsigelsestidspunktet, da klagerne var ansat i flex-job. Det anføres, at det på baggrund af hændelsesforløbet må have stået Danica Pension klart, at klagerne ønskede at videreføre pensionsordningen på individuel basis. Advokaten mener, at Danica Pension burde have sikret sig, at medarbejderne fik meddelelse om muligheden for at videreføre pensionsordningen på individuel basis.

Selskabet har anført, at klagerne burde rette deres krav mod Skandias agent, [pensionsrådgiver A.], Skandia Pension eller Danica Pension. Selskabet mener, at klagerne ikke har fremsendt nogen begæringer om videreførelse, og at en enkelt medarbejder, [klager 4], anmodede om et tilbud, som imidlertid er bortfaldet som ikke accepteret. Selskabet gør gældende, at det er i overensstemmelse med sædvanlig praksis at skrive til arbejdsgiveren ved almindelig post, og at brevet reelt var en servicemeddelelse, i og med at retten til videreførelse fremgår af pensionsaftalen.

Klagerne fastholder, at selskaber generelt er forpligtede til at give meddelelse direkte til medarbejderne om muligheden for at videreføre en kollektiv pensionsordning på individuel basis. Dette følger af god forsikringsskik og de forbrugerretlige principper i forsikringsaftaleloven.

Nævnet kunne ikke træffe afgørelse for klagerne 1, 2, 3, 5, 6 og 7, da det ville kræve bevisførelse, som ikke kan foretages i nævnet, jf. § 4 i nævnets vedtægter. For klager 4 fandt et enigt nævn, at selskabet ikke var forpligtet til at fremsende et nyt tilbud, da klageren havde modtaget et tilbud om en fortsættelsesforsikring den 1/10 2010, men ikke reagerede på det. At fristen for at tiltræde tilbuddet var kortere end fristen i virksomhedsoverenskomsten, kunne ikke ændre herpå.