Ankenævnssag om méngradsfastsættelse efter ulykke - Ostangler Brandgilde VVaG

Sagen drejer sig om en klage fra en forsikringstager over Ostangler Brandgilde VVaG's fastsættelse af méngraden efter en ulykke den 26. april 2010. Forsikringstageren havde en ulykkesforsikring i selskabet.

Sagens omstændigheder

• Forsikringstageren blev ramt af en metalbøjle fra en hydraulisk presse i højre balde, hvilket forårsagede en stor blodansamling og nervelæsion.
• Selskabet fastsatte oprindeligt méngraden til 12 %.
• Arbejdsskadestyrelsen vurderede senere, at méngraden var under 5 %, da de ikke fandt årsagssammenhæng mellem ulykken og klagerens gener.
• Selskabet overvejede efterfølgende at kræve den udbetalte erstatning tilbagebetalt.

Klagerens påstande og argumenter

• Klageren henviste til Arbejdsskadestyrelsens méntabel og mente, at hans symptomer svarede til flere af de beskrevne paragraffer.
• Han argumenterede for, at der burde tillægges et skøn for daglige gener, som ikke var direkte omfattet af tabellen.
• Klageren mente, at en méngrad på minimum 50 % var passende.

Selskabets argumenter

• Selskabet fremlagde erklæringer fra tyske læger, der vurderede skaden til 3/20 ben.
• En neurologisk undersøgelse viste refleksforstyrrelser, der stemte overens med en læsion i nervus ischiadicus.
• Selskabet mente ikke, der var grundlag for yderligere undersøgelser.

Arbejdsskadestyrelsens vurdering

• Arbejdsskadestyrelsen vurderede, at der ikke var årsagssammenhæng mellem klagerens gener og ulykken.
• De lagde vægt på, at klageren havde haft lændegener før ulykken, og at et direkte traume mod balden ikke var egnet til at give rodtryk (udstråling).

Klagerens advokats bemærkninger

• Advokaten påpegede, at Arbejdsskadestyrelsen ikke havde nævnt påvirkning af ischiasnerven eller muligheden for en knusningslæsion.
• Advokaten efterlyste en neurofysiologisk undersøgelse for at dokumentere skadens omfang.

Yderligere lægelige oplysninger

• En speciallægeerklæring fra 1988 beskrev klagerens tidligere rygproblemer efter en trafikulykke.
• Patientjournaler fra 2002 og 2010 beskrev recidiverende lændesmerter og symptomer i højre ben.
• En journal fra 2011 nævnte degenerative forandringer i lænden og muligheden for direkte skade på bløddele og nervevæv i højre balde.

Ankenævnet fandt, at der ikke var tilstrækkelig dokumentation for at pålægge selskabet at udbetale yderligere erstatning. Denne afgørelse stemmer overens med Arbejdsskadestyrelsens vurdering, hvor det varige mén efter ulykken blev vurderet til mindre end 5 %. Som følge heraf blev klageren ikke givet medhold.