Afvisning af dækning for drab begået under alkoholpåvirkning og mulig personlighedsforstyrrelse

Klageren havde tegnet en Familieforsikring II i Tryg Forsikring A/S og klagede over, at selskabet havde afvist at yde dækning for en anmeldt ansvarsskade. Skaden var opstået ved, at klageren havde skudt og dræbt sine tre børn.

Selskabet afviste dækning med henvisning til, at skaden var forvoldt med forsæt, og at klageren ikke havde bevist, at han manglede evnen til at handle fornuftsmæssigt på grund af sin sindstilstand. Selskabet henviste også til, at skaden var undtaget dækning på grund af selvforskyldt beruselse.

Klagerens advokat gjorde gældende, at skaden var omfattet af forsikringen, da klageren havde manglet evnen til at handle fornuftsmæssigt på grund af sin sindstilstand, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 8.4.1 og Forsikringsaftaleloven § 19, stk. 1. Advokaten henviste til en retspsykiatrisk erklæring, hvoraf det fremgik, at klageren på gerningstidspunktet kunne henføres under Straffelovens § 69, stk. 1. Advokaten henviste desuden til retspraksis, hvor Forsikringsaftaleloven § 19, stk. 1 havde et bredere anvendelsesområde end Straffelovens § 16.

Selskabet fastholdt, at skaden var undtaget dækning, da klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at han på gerningstidspunktet befandt sig i en tilstand, hvor han manglede evnen til at handle fornuftsmæssigt. Selskabet henviste til en lægekonsulentvurdering, der konkluderede, at klageren ikke var sindssyg og heller ikke befandt sig i en tilstand, der kunne sidestilles med sindssygdom. Selskabet henviste desuden til, at klageren var selvforskyldt beruset på gerningstidspunktet, hvilket ifølge forsikringsbetingelsernes punkt 8.4.2 udelukkede dækning uanset skadevolders sindstilstand.

Nævnet fandt, at klageren ikke havde godtgjort, at han manglede evnen til at handle fornuftsmæssigt, da han dræbte sine tre børn. Nævnet lagde vægt på, at drabene var planlagte, idet klageren havde givet børnene sovemiddel, drabene fandt sted forskellige steder i huset, klageren anvendte skydevåben, og børnene blev holdt hjemme. Nævnet kunne derfor ikke pålægge selskabet at yde forsikringsdækning, og klageren fik ikke medhold.