Alka Forsikring: Afvisning af erstatning for varigt mén efter cykeluheld

Klageren havde en ulykkesforsikring hos Forsikrings-Aktieselskabet Alka og klagede over, at selskabet afviste at udbetale erstatning for varigt mén efter et cykeluheld, hvor han fik cykelstyret i maven.

Sagens omstændigheder

• Klageren væltede på sin cykel den 15. august 2009 under en motionstur.
• Umiddelbart efter uheldet fik han stærke smerter i højre side af maven, vedvarende diarré og feber.
• Lægeundersøgelser, herunder en kikkertundersøgelse af bughulen, kunne ikke forklare symptomerne.
• En smerteklinik mente, at smerterne skyldtes en overstrækning af en nerve fra ryggen til bugvæggen.
• En psykiatrisk undersøgelse viste, at der ikke var en psykisk årsag til de fysiske symptomer, men at klageren havde en tilpasningsreaktion (diagnose F 43.2) som følge af skaden.
• Arbejdsskadestyrelsen vurderede, at det varige mén var mindre end 5 %.

Klagerens påstande og argumenter

• Klageren anførte, at der ikke var nogen anden årsag til hans gener end ulykken.
• Han henviste til en højesteretsdom (U 2011.2046 H), hvor retten fandt, at gener skulle tilskrives en skade, når andre årsager var udelukket.
• Han mente, at forsikringsselskaberne ikke havde foretaget en selvstændig vurdering af det varige mén.

Selskabets påstande og argumenter

• Selskabet afviste at yde dækning, da de mente, at hændelsen ikke havde medført et varigt mén på 5 % eller derover.
• Selskabet henviste til Arbejdsskadestyrelsens vurdering.
• Selskabet anførte, at klageren først ca. et år efter ulykken nævnte cykeluheldet som en mulig årsag til smerterne.
• De henviste til, at klageren havde haft gener i form af diarré før ulykken, og at lægeundersøgelser ikke havde fundet tegn på unormale forhold, der kunne skyldes et traume.
• Selskabet henviste til Højesteretsdom U1999.1565H, der fastslår, at Arbejdsskadestyrelsens vurdering af méngraden kun kan tilsidesættes på et sikkert grundlag.

Nævnet fandt, at klageren ikke havde bevist årsagssammenhæng mellem cykeluheldet og hans vedvarende gener. Derfor var der ikke grundlag for at kritisere selskabets afvisning af dækning eller fastsættelse af méngrad. Klageren fik derfor ikke medhold.