Afgørelse om henvisning til landsret, 3-dommerbehandling og hovedintervention i sag om jobklausuler

Denne sag omhandler spørgsmålet om, hvorvidt en civil sag vedrørende fortolkning af jobklausuler og ansættelsesbevisloven skulle henvises til Landsretten, behandles af et dommerpanel på tre, og om fagforeningen PROSA skulle tillades at hovedintervenere.

Sagens Parter

• Sagsøger: En person repræsenteret af PROSA som mandatar, med adresse i Aarhus.
• Sagsøgte: IBM Service Center Denmark A/S, Nymøllevej 91, 2800 Kgs. Lyngby.

Sagsøgers Påstande

Sagsøgeren nedlagde følgende påstande:

• At sagen henvises til Østre Landsret i henhold til Retsplejeloven § 226, subsidiært at sagen behandles af 3 dommere i henhold til [Retsplejeloven § 12, stk. 3, nr. 1].
• At det tillades PROSA at hovedintervenere i sagen.
• At den i replikken nedlagte påstand 2 ikke afvises.

Sagsøgtes Påstande

Sagsøgte nedlagde følgende påstande:

• At sagen ikke skal henvises til Landsretten, men derimod alene skal behandles af en enkelt byretsdommer, subsidiært af 3 dommere i henhold til [Retsplejeloven § 12, stk. 3, nr. 1].
• At det ikke tillades PROSA at hovedintervenere.
• At sagsøgerens påstand 2 afvises.

Parternes Anbringender

Sagsøgers Anbringender

Sagsøgeren argumenterede for, at sagen var af principiel karakter og derfor burde henvises til Landsretten. Dette skyldtes, at sagen omhandlede fortolkning af ansættelsesbevisloven vedrørende jobklausuler, et område der ikke tidligere var prøvet ved domstolene. Jobklausulerne blev anset for at være meget indgribende for medarbejdere og berørte et stort antal personer. Sagsøgeren mente desuden, at sagsøgte bevidst begrænsede oplysninger om fakta i sagen, og at sagsøgeren var blevet illoyalt begrænset i sin jobsøgning. PROSAs hovedintervention blev anset for at være afgørende for at få prøvet spørgsmålet om påstand 2.

Sagsøgtes Anbringender

Sagsøgte anførte, at sagen ikke var af principiel karakter, da sagsøgeren ikke havde været ansat i et selskab omfattet af den påberåbte jobklausul (hverken DMSAVE A/S eller sagsøgte selv var part i aftalen). Sagen blev beskrevet som enkel og overskuelig med en enkelt juridisk problemstilling. Sagsøgte mente, at sagsøgeren forsøgte at "vidtløftiggøre" sagen for at få afgjort principielle spørgsmål, men at den var uegnet som principsag. PROSAs hovedintervention blev ligeledes anset for at være et forsøg på at bruge sagen som løftestang uden retlig interesse for sagsøgeren.

Rettens Bemærkninger og Afgørelse

Retten fandt, at sagen ikke var af principiel karakter, hvilket er en forudsætning for henvisning til Landsretten i henhold til Retsplejeloven § 226. Dette blev begrundet med, at sagsøgeren ikke havde været ansat i et selskab, der var omfattet af den påberåbte jobklausul, som var sagens omdrejningspunkt.

Derudover fandt retten ikke grundlag for, at sagen skulle behandles af mere end én dommer i henhold til [Retsplejeloven § 12, stk. 3, nr. 1].

Vedrørende sagsøgerens påstand 2 i replikken, fandt retten, at sagsøgeren ikke havde en retlig interesse i at få dette spørgsmål prøvet, og påstanden blev derfor afvist.

Endelig blev PROSAs begæring om at hovedintervenere i sagen ikke imødekommet. Retten lagde vægt på, at sagsøgeren ikke havde været ansat i et selskab, der havde indgået de omstridte jobklausulaftaler, hvilket betød, at sagsøgeren ikke kunne have været omfattet af en sådan klausul.

Afgørelse

Retten bestemte følgende:

• Sagsøgerens begæring om henvisning af sagen til Landsretten blev ikke taget til følge.
• Sagsøgerens begæring om sagens behandling af 3 dommere blev ikke taget til følge.
• Det blev ikke tilladt PROSA at hovedintervenere i sagen.
• Den af sagsøgeren i replikken nedlagte påstand 2 blev afvist.

Sagen blev udsat.